23948sdkhjf

European Energy vokser ud af Danmark

European Energy har brugt tredje kvartal på at implementere en ny strategi

Det betyder, at selskabet for første gang i virksomhedens historie har etableret flere internationale kontorer.

I Tyskland er strategien blevet realiseret gennem opkøbet af virksomheden AEZ Group med kontor nær Leipzig. AEZ Group har en flåde af 30 operationelle Enercon-vindmøller samt drift og vedligehold af 92 møller for andre virksomheder. Sammenlagt skaber det en portefølje af muligheder for repowering på mere end 100 MW.

Knud Erik Andersen, administrerende direktør i European Energy, siger:

- Opkøbet understreger vores kraftige fokus på det vigtige tyske marked. Vi har haft et langvarigt samarbejde med AEZ, så vi kender virksomheden indgående. Vi ser et stort potentiale i medarbejderne, porteføljen og det tyske marked.

Samtidig har European Energy etableret kontorer i Malmø i Sverige, samt i Manchester og Glasgow i Storbritannien. Desuden er der åbnet et dansk regionalkontor i Nykøbing Mors.

- Både sol og vind kan nu konkurrere på markedspris på adskillige markeder og er tæt på at kunne på en række andre markeder. Det betyder, at industrien ikke længere er afhængig af politisk velvilje, og derfor er det blevet nemmere at have en fast tilstedeværelse på udvalgte markeder. Det er baggrunden for vores strategi med at åbne nye kontorer i udlandet. Det er allerede lykkes at få nogle dygtige, nye kollegaer ombord, og vi anser det for at være et vigtigt middel til at kunne indfri vores ambition om årligt at opføre sol- og vindanlæg med en samlet kapacitet på 1 GW, siger Knud Erik Andersen.

Finansielt fortsætter European Energy den gode udvikling som virksomheden er inde i. Resultatet før skat for kvartalet lyder på 41,1 mio. kr., mens årets første ni måneder har givet et resultat før skat på 208,7 mio. kr. Det er sammenlignet med henholdsvis 6,0 mio. kr. og 12,7 mio. kr. i 2018. Ebitda for kvartalet endte på 29,2 mio. kr. mod 20,9 mio. kr. i tredje kvartal sidste år.

European Energy forventer at levere et ebitda på 300-340 mio. kr. og et resultat før skat for hele 2019 på 225–260 mio. kr.

European Energy A/S
mio. euro 3. kvartal 2019 3. kvartal 2018
Nettoomsætning 5,0 5,1
Resultat af primær drift 1,8 2,2
Resultat før skat 5,5 0,8
Periodens resultat 4,0 -0,4
Balancesum 566,0 445,3
Egenkapital 121,2 87,2
Antal ansatte 124 101
Regnskabsperioden blev afsluttet 30. september 2019

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093