23948sdkhjf

Vietnamesisk ordre til Vestas

Det vietnamesiske selskab Bac Phuong JSC har bestilt 50 MW hos den danske vindmølleproducent.

Ordren består af 13 styk V150-4.2 MW-vindmøller, hvoraf de ti leveres i en 3,8 MW-version, og de resterende tre i en 4,0 MW-version.

De skal installeres i Bac Liêu-provinsen i det sydlige Vietnam, og det specielle ved projektet er, at møllerne skal opføres i en tidevandszone. Det betyder, at området er dækket af vand ved højvande. Møllerne skal derfor installeres på forstærkede onshore-fundamenter.

- Dette projekt viser Vestas’ evne til at udvikle energiløsninger, der åbner for højvinds-sites i komplekse og udfordrende miljøer, siger Tommaso Rovatti Studihrad, sales director for Vestas Asia Pasific.

Udover selve vindmøllerne indeholder ordren også en 10-årig serviceaftale.

Vindmølleparken skal efter planen være klar til drift i første kvartal 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.205