Grønne ledere udfører alibisyn fremfor energisyn
Indlægget er skrevet af Martin Raaby Skou. Holdninger og anskuelser står derfor alene for hans regning. |
Mange danske virksomheder brander sig som miljørigtige. Men ofte er det kun marketing, der er grøn. For mens brandingen er miljørigtig, har ledelsen glemt at bruge tid på dét, der virkelig er miljørigtig – energiforbruget.
For Danmarks knap 800 største virksomheder er det lovpligtigt at lave energisyn hvert fjerde år. Energisynet skal kortlægge virksomheders energiforbrug og lave et roadmap over de mest fordelagtige projekter, der kan spare energi.
Energistyrelsen står for godkendelsen af rapporten, men for mange virksomheder er der nok mere tale om et alibisyn end et energisyn. Ifølge Energistyrelsen er det nemlig kun en tredjedel af virksomhederne, der arbejder videre med de anbefalede energiprojekter.
Man får, hvad man måler på - og alt for ofte havner energibeslutningerne et sted i organisationen, hvor man måler på kortsigtede økonomiske KPI’er og ikke på langsigtede CO2-aftryk og muligheder for at spare energi og penge.
Synet vurderes på prisen og godkendelsen fra myndighederne – langt fra på, hvordan man kan være med til at skabe grøn omstilling.
Den grønne markedsføring klinger hult, når knap 75 procent af de energiprojekter, der arbejdes videre med, kun handler om at udskifte ældre lys-installationer med LED-lys. Jeg nægter at tro på, at LED-lys kan gøres til et unikt salgsargument i nogen som helst marketingsbrochure – det er et meget lavt ambitionsniveau for en grønnere produktion.
Smider penge og energibesparelser i skraldespanden
Et energisyn kan være vejen til at spare 10-25 procent på energi-/CO2 regnskab – men det afhænger helt af ambitionsniveauet. Mens vores politikere taler om Danmark som foregangsland, er det, der reelt sker bag virksomhedernes mure, at man installerer en LED-pære og køber sig til et grønt flueben.
Det er sløset, når store danske virksomheder helt bevidstløst smider flere millioner af aktionærernes penge i affaldsskakten. En energisynsrapport koster i gennemsnit 174.000 kroner. Med lidt hurtig hovedregning bliver det små 140 millioner kroner, som burde bruges på klima og miljø, men som hvert fjerde år går til spilde. Millioner, som burde bruges på at nedbringe energispild, forbedre produktionen og styrke dén grønne profil, man så kan markedsføre sig på.
Energisynet bør opfattes som en såkaldt GAB-analyse, der kortlægger gabet mellem en virksomheds nuværende situation og dens ønskede situation. Den danske energisynsordning sikrer, at det er landets dygtigste rådgivere indenfor energi, der laver energisyn. Så hvorfor udnytter vi ikke deres kompetencer langt bedre?
Ikke så sjældent hopper virksomhederne imidlertid let og behændigt over gabet for at komme hen til det forjættede flueben hos Energistyrelsen. Straks efter kan de så krølle energisyns-rapporten sammen og smide den i skraldespanden.
Men hvorfor krølle en rapport sammen, der potentielt kan sikre langsigtede energibesparelser, mindske spild, optimere energiforbruget samt styrke bundlinjen?
Danske virksomheder bør blive langt bedre til selv at sætte rammerne og gøre det muligt for energisynskonsulenterne at præsentere realistiske energiprojekter. Projekter, der er tilpasset virksomhedens situation. Netop dét, er konsulenterne certificerede til at kunne.
For mig at se er det noget af et selvmål at lade udgifterne til energisynet tælle som et minus i regnskabet. Kast i stedet bolden i den rigtige retning og tjen pengene hjem igen!
Grønne visioner, der rækker ud over LED-lys
Jeg begynder at tvivle på, hvor dybt de grønne holdninger, værdier og visioner stikker, så længe det kun er marketing, der er grøn.
Der er tale om silo-tænkning, når det første en økonomiafdeling kræver er, at nyt produktionsudstyr udelukkende skal være billigt. Selvfølgelig skal investeringer være rentable og fornuftige – men er det mest fornuftige ikke at kigge mere på levetidsomkostninger og synergier end på købsprisen?
Det handler om at implementere energieffektive produktionsløsninger, der rækker lidt udover LED-lys. Alt for ofte ender indkøbere, uden den store tekniske indsigt, med at godkende køb, fordi de har bladret i en brochure, der lover høj ydeevne og lavt energiforbrug – ganske vist på nogle ekstremt optimistiske betingelser.
Det lovpligtige energisyn er en gylden mulighed for at få rettet op på tingene og gjort op med silo-tænkningen.
Brug lidt mere tid på energiforbruget. Tænk over, hvilken værdi et energisyn skal og kan bidrage med udover et grønt flueben fra myndighederne. Spar og genbrug energien. Bidrag reelt til den grønne omstilling. Først da fås den grønne profil. Først da, har grønne ledere husket miljøet.
Artiklen er en del af temaet Debat.