23948sdkhjf

Vestre Landsret udelukker forbrugere fra søgsmål i geotermisag

Kun kunder der har modtaget varme direkte fra Viborg Fjernvarme må deltage i det fælles søgsmål angående geotermisagen i Kvols, som Erstatningsforeningen Fjernvarmesagen har anlagt mod den tidligere bestyrelse og direktion i Viborg Fjernvarme.

Det betyder, at kunder, der har modtaget fjernvarme via Overlund Fjernvarmeværk og personer, der har modtaget fjernvarme direkte fra Energi Viborg Kraftvarme via Boligselskabet Sct. Jørgen og Boligselskabet Viborg, ikke kan deltage i det fælles søgsmål.

Det har Vestre Landsret netop slået fast.

Hos Erstatningsforeningen Fjernvarmesagen er det med stor beklagelse, at man har modtaget Vestre Landsrets beslutning.

- Det er vi da rigtig kede af, for det er jo den samme varme, de har modtaget, så umiddelbart giver det ingen mening. Nu har juraen imidlertid bestemt, at det er sådan, og så kan vi ikke gøre noget ved det, siger Ole Jespersen fra Erstatningsforeningen Fjernvarmesagen til Viborg Stifts Folkeblad

Ud af Erstatningsforeningen Fjernvarmesagens nuværende 1860 medlemmer drejer det sig om 61 medlemmer, der ikke kan deltage.

At Vestre Landsretten har besluttet at udelukke de 61 medlemmer fra søgsmålet betyder ikke, at de ikke kan gøre deres krav gældende. De kan bare ikke gøre det via Erstatningsforeningen Fjernvarmesagen og det fælles søgsmål.

Tilbage mangler nu bare, at de resterende 1800 medlemmer af foreningen skal bestemme sig for, om de virkelig ønsker at deltage i det fælles søgsmål.

Ole Jespersen håber og tror, at alle vil tilmelde sig – også fordi der er bevilliget fri proces, så deltagerne risikerer ikke noget økonomisk.

Det forventes, at sagen kommer for retten sidst på året.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094