23948sdkhjf

Fjernvarmen er blevet for dyr: Lille nordjysk varmeværk lukker

Fjernvarmeværket i Præstbro har kurs mod lukning. I stedet skal de 79 andelshaverne skifte til individuel varmeforsyning med f. eks. varmepumper.

- Vi lukker værket for at være på forkant, siger værkets formand Mogens Sørensen.

Det bliver nemlig meget dyrt at være fjernvarmekunde i Præstbro og andre små byer i fremtiden.

- Varmeprisen for en gennemsnitforbruger ville til næste år stige med cirka 10.000 kr. på grund af bortfald af grundbeløbet til gasfyrede kraftvarmeværker, siger Mogens Sørensen.

Varmeværket i Præstbro blev etableret i begyndelsen af 1990’erne som et af de såkaldte barmarksværker.

De skulle sikre stabil elforsyning.

- Det var nok en god ide at afsætte overskudsvarmen fra elproduktion som fjernvarme på daværende tidspunkt, siger Mogens Sørensen.

- Men så faldt strømpriserne i takt med, at blev produceret mere vindmøllestrøm.

Grundbeløbet afvikles

Der blev indført et midlertidigt tilskud til fjernvarmeværkerne for at sikre, at deres gasmotorer fortsat stod parate til at levere el, når der var ekstra behov.

Grundbeløbet størrelse hang sammen med markedsprisen på el. Når elprisen faldt, steg tilskuddet.

For Præstbro Kraftvarmeværks vedkommende udgjorde grundbeløbet omkring 800.000 kr. om året. Tilskuddet faldt bort i 2018, og alle regnede med, at der kom en ny støtteordning i stedet, siger Mogens Sørensen.

Men det gjorde der ikke.

- Det er baggrunden for, at vi må regne med en fordobling af den nuværende pris på 500 kr. plus moms pr. MW. Stigningen vil føre til, at flere anmoder om at blive koblet af nettet, og så bliver der færre om at dække de faste omkostninger.

Alternativer til naturgassen er blevet undersøgt. Det kunne være sammenlægning med et varmeværk i en af nabobyerne, som ikke fyrer med naturgas. Men det sidste vil kræve en investering på flere millioner i en ny forsyningsledning.

Det er der efter bestyrelsens vurdering ikke økonomi i. Og det der heller ikke i at investere i nye energikilder som solvarme eller en stor varmepumpe til kollektiv varmeforsyning.

- Vi har for stort varmetab ude på nettet, og ud over driften af selve værket er vi pålagt opgaver med regnskab og indberetninger, som forudsætter professionel assistance.

Flertal for opløsning

På værkets ordinære generalforsamling kort før årsskiftet var der markant flertal for at opløse selskabet. Beslutningen skal dog konfirmeres på en ekstra generalforsamling senere i år og godkendes af Frederikshavn Kommune.

Værket kan derefter blive lukket i andet halvår af 2020. Selskabet er gældfrit og vil blive likvideret som solvent virksomhed,

Installation af ny varmeforsyning i form af luft-vand varmepumper koster typisk mellem 50.000 og 100.000 kr. pr. husstand.

Mogens Sørensen venter, at installationsudgiften kan reduceres, når mange forbrugere i byen går sammen om levering i samme periode.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.171