Dansk Fjernvarme: Ny lov bringer ikke overskudsvarmen nærmere
Af Torsdag i sidste uge vedtog et næsten enigt Folketing den nye lov om overskudsvarme L82 baseret på det lovforslag, der blev offentliggjort i december måned.
I Hedensted hos Hedensted Fjernvarme blev loven modtaget med glæde – dog alene fordi der i den nye lov var tilføjet en passus om at overskudsvarmeprojekter, der sættes i drift inden udgangen af 2020 slipper for at betale afgift i 15 år. Det betyder, at fjernvarmeselskabets igangværende projekt med Air Liquide ikke bliver forbundet med en stor ekstra-regning, som man havde frygtet.
Hos Dansk Fjernvarme er politisk chef Rune Moesgaard knap så imponeret.
- Vi har netop fået en ny klimalov og et nyt fælles mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030. Alle signaler går på, at vi skal have sat tempo under den grønne omstilling. Derfor er det ærgerligt, at Folketinget nu ikke benytter lejligheden til at sætte handling bag ordene, men i stedet vedtager en lov, der ikke bringer os væsentlig tættere på at kunne udnytte overskudsvarmen. Måske endda tværtimod vil bringe os længere væk, siger han.
Han vurderer at fjernvarmeselskaberne som følge af den nye lov vil finde andre måder at sikre deres varmeproduktion på i stedet for at udnytte industriens overskudsvarme, der i stedet går til spilde.
Han sætter nu sin lid til politikerne, når de skal forhandle om de kommende klimaplaner.
- Jeg håber, at der kan samles bred enighed om at hæve ambitionerne, når Folketinget senere på året skal forhandle om de kommende klimaplaner. Selvom knap to tredjedele af fjernvarmen i dag kommer fra vedvarende energi, skal vi helt i mål og også gerne inden 2030. Der får vi brug for en effektiv udnyttelse af overskudsvarmen, siger Rune Moesgaard.
Tre primære områder
Lovforslaget fra december 2019, som nu er vedtaget ved lov, indeholder tre primære områder, der får indflydelse på overskudsvarmeprojekter:
- I lovforslaget lægges der op til, at ved anlæg (varmepumper), der både varmer og køler, skal andelen af elektricitetsforbruget der anvendes til opvarmning, beregnes som en tredjedel af den producerede mængde varme, dog højst det faktiske målte elforbrug, mens det resterende elektricitetsforbrug henregnes til køling. Dette får betydning for fordelingen af elafgiften mellem køling og varme.
- To nye satser for overskudsvarmeafgift erstatter den eksisterende. Satserne er 25 kr./GJ overskudsvarme eller 10 kr./GJ, hvis producenten af overskudsvarmen laver en aftaleordning med Energistyrelsen. o Aftaleordning med Energistyrelsen. Hvad denne aftaleordning skal gå ud på er ikke en del af lovforslaget. Det skal Energistyrelsen tage stilling til i et senere lovforslag. Men der er i energiforliget lagt op til, at producenten af overskudsvarme skal lade sig ISO 50.001 certificere (en energicertificering) for at der kun skal betales 10 kr./GJ i overskudsvarmeafgift.
- Overgangsordning. Eksisterende overskudsvarmeprojekter kan vælge at blive på den eksisterende overskudsvarmeafgift/-ordning, hvilket de kan i 15 år. Det er dog i lovforslaget betinget af, at der er en konkret aftale om overskudsvarmelevering, og at der er en fysisk levering af overskudsvarmen inden 1/1-2020.
Eneste ændring fra lovforslaget til den lov, som politikerne nu har nikket ja til, er altså datoen for fysisk levering af overskudsvarmen, som nu rykkes med et år til at gælde året ud.
