23948sdkhjf

NCC bygger til 200 energifolk plus det løse

Nu kommer der for alvor gang i byggeriet af den 9.100 kvm kontorbygning Omega Company House i Skejby. Der har nemlig været første spadestik på kontorhuset, som NCC opfører i totalentreprise som domicil for Energi Danmark. 

Domicilet for de omkring 200 medarbejdere får løsninger som lavt energiforbrug, godt indeklima og solceller på taget. 

Kontorbygningen bliver cirka 7.800 kvm med omkring 1.300 kvm kælder. Energi Danmark kommer til at bruge cirka 60 pct. af bygningen, der er planlagt til at stå færdig i midten af 2021. 

- Vi har gode erfaringer med byggerier af NCC, så vi har store forventninger til Omega Company House. Vi glæder os til at se det rejse sig og blive vores nye domicil. Så nu vil jeg bare sige – lad byggeriet begynde, sagde adm. direktør Jørgen Holm Westergaard fra Energi Danmark ifølge en pressemeddelelse ved spadestikceremonien. 

Det er det syvende såkaldte Company House, NCC Property Development har udviklet til området, og planen er, at bygningen skal DGNB certificeres til Guld-standard - ligesom fire af de andre bygninger i området. Certificeringen indebærer, at der er tænkt i klimaløsninger som lavt energiforbrug, naturmaterialer som FSC/PFEC mærket træ samt et godt indeklima i forhold til lys, afgasning, ventilation og vinduesareal til gavn for trivslen. 

Kontorerne får transparente vægge, så de fornemmes lyse, og der er arbejdet med akustikken. Desuden har man forsøgt at øge biofaktoren omkring bygningen ved, at anlægge en park i form af en grøn kile mellem bygningerne i området.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094