Rejsen mod kulfortrængning er godt i gang på Fyn
Af I efteråret 2018 satte Fjernvarme Fyn sig det mål, at kullene i energiproduktionen skulle være udfaset senest i 2025.
- Rejsen mod kulfortrængning er godt i gang. For 10 år siden blev der brændt 900.000 tons kul af om året på Fynsværket og i dag er det 200.000 tons, fortæller Kim Winther, forretningsudviklingschef hos Fjernvarme Fyn.
En reduktion, der er til at tage og føle på, og det endda selvom selskabet knapt nok er gået i gang med at indfase de nye anlæg, der kommer til at bidrage til et markant anderledes brændselsmiks i varmeproduktionen, end der er i dag.
I dag står kullene hos Fjernvarme Fyn for 20-25 procent af varmen, mens der hentes 30 procent på affald, 20 procent på halm, 10 procent på flis mens varmepumperne og overskudsvarmen står for 10 procent.
Mindre anlæg – kendte teknologier
Selvom indfasningen af nye anlæg ikke er helt oppe i gear endnu, er Fjernvarme Fyn langt med analyserne af de fremtidige projekter og koncepter, der skal investeres i.
For at opnå størst forsyningssikkerhed og økonomisk robusthed er strategien at erstatte kul med en række mindre anlæg baseret på både kendte og nye teknologier, og at disse skal etableres løbende frem mod udgangen af 2025.
Samlet set forventes en kuludfasning at løbe i op investeringer for omkring 2 mia. kr.
Den gordiske knude
Selvom selskabet er langt med analyserne, er Kim Winther dog langt fra klar til at slå noget fast med syvtommersøm.
- Der er mange elementer, der skal falde på plads, før vi får løst den gordiske knude. Dvs. vi skal vælge de rigtige teknologier, som både er miljøvenlige, konkurrencedygtige og forsyningssikre. Og det kræver en del dialog med leverandører, kunder og myndigheder, siger han og tilføjer:
- Vi har lovet vores kunder, at en grøn omstilling ved Fjernvarme Fyn ikke må betyde væsentlige prisstigninger, og det er vi hele tiden opmærksomme på. Både fordi vi mener fjernvarmen fortsat skal være det foretrukne valg for boligejerne og fordi vi har en høj andel gartnerier i Odense for hvem varmeprisen er et vigtigt konkurrenceparameter.
Olivenpiller og varmepumper
- Jeg kan ikke fremlægge vores planer endnu, men jeg kan da fortælle dig, hvad vi har gjort i de sidste par år, siger Kim Winther.
Og det er faktisk ikke så lidt.
- Vi har optimeret på vores affaldsanlæg, så den producerede varme udnyttes bedre og virkningsgraden på anlægget øges. Vi har fyldt olivenpiller på kulblokken og erstattet 10 procent af det anvendte kul, siger Kim Winther.
Derudover er Fjernvarme Fyn i færd med at indsætte en del varmepumper i sit varmenet. På kulblokken, hvor man hiver varmen ud at kølevandet samt på affaldsanlægget og halmblokken, hvor man vil udnytte endnu mere overskudsvarme fra varmeproduktionen. Samtidig er der opført den helt nye Tietgenbyens Varmecentral, hvor overskudsvarmen fra Facebooks datacenter udnyttes til fjernvarme.
Varmepumper og overskudsvarme
Varmepumper og overskudsvarme er altså et af de områder, hvor Fjernvarme Fyn allerede har været i gang. Men det er også et af de områder, der skal satses meget mere på i fremtiden.
- Vi er allerede godt i gang med varmepumperne og kommer til at have mere end 100 MW varmepumper i vores system, siger Kim Winther.
Det betyder, at virksomheden på den lange bane kommer til at hente 25 procent af varmen fra de mange forskellige varmepumper, der bliver sat ind forskellige steder i fjernvarmenettet.
Der er dog et stykke vej til at det er en realitet, siger Kim Winther.
Det er der flere årsager til. Store varmepumpeprojekter tager tid og koster penge. Og så er Kim Winther en smule tilbageholdende med at udrulle varmepumperne fuldstændig uhæmmet.
- Vi har ikke helt driftserfaringerne med de forskellige varmepumpeanlæg til, at vi tør basere hele kuludfasningen på dem, siger han og tilføjer:
- Endvidere har vi snart udnyttet alle overskudsvarmekilder og derfor vil yderligere varmepumper skulle baseres på mindre gode energikilder dvs. luft og vand.
Et af de store projekter, der involverer varmepumper er som nævnt Tietgenbyens Varmecentral, hvor ni varmepumper sikrer, at overskudsvarmen fra Facebooks datacenter udnyttes. Varmecentralen er i skrivende stund ved at blive endnu større.
Fjernvarme Fyn er nemlig allerede gået i gang med en markant udvidelse af centralen med yderligere 20 MW varmepumpekapacitet, som efter planen skal baseres på både overskudsvarme og varme fra udeluften.
Alene Tietgenbyens Varmecentral vil, når den står helt færdig inklusiv udbygning, dække ca. 10 procent af varmebehovet hos Fjernvarme Fyns forbrugere.
De fremtidige løsninger
Selvom Fjernvarme Fyn har investeret i mange nye anlæg og tilsat grønne brændsler til kullet er der stadig 20-25 procent kul tilbage i varmen. Der er derfor stadig et stykke vej til den helt grønne varme.
- Da vi for et par år siden besluttede os for at udfase kullene, stod vi overfor forskellige muligheder. Skulle kulblokken bygges om til biomasse eller skulle vi gå i en helt anden retning med små mindre anlæg, siger Kim Winther og tilføjer:
- Analyserne har vist, at vi ikke skal omstille den kulfyrede blok til store mængder biomasse, men i stedet fortsætte med de mængder bæredygtig biomasse, vi bruger i dag og derudover investere i et bredt miks af teknologier. Det vil sige som nævnt varmepumper i stor stil, men også el- og naturgas til spidslast og så eventuelt et stort varmelager.
Elkedler og damvarme
Varmepumper, overskudsvarme og biokedel skal altså indgå i det fremtidige varmemiks i en eller anden form.
Men der er også en del teknologier, som Fjernvarme Fyn kun lige er ved at snuse til.
- Vi har kigget på store elkedler, fordi vi synes, det vil være interessant at have dem i vores fremtidige portefølje. Det er væsentligt billigere investeringer pr. MW-varme, men det ville selvfølgelig kun være som spidslast, siger Kim Winther.
Derudover har Fjernvarme Fyn også haft mulighederne for at etablere et stort damvarmelager oppe at vende.
Når man snakker damvarmelager, så får det nok de fleste til også at tænke solvarme, men den vej vil Fjernvarme Fyn ikke gå.
- Affaldsvarmen fortrænger planerne om sol, da affaldsvarmen kører hele året. Der er derfor ikke basis for at putte solvarme ind i vores system. Til gengæld vil et damvarmelager komme til at fungere som et kæmpe batteri for energisystemet idet el fra vindmøller og solceller kan lagres som varme og fortrænge brændsler, siger Kim Winther.
Hvornår de mange forskellige teknologier og anlæg sættes i drift, er der endnu ikke lagt nogen endelig detaljeret plan for.
Overordnet set skal projekterne sættes i søen løbende – og ét er sikkert og vist:
Kullet er helt ude senest i 2025.
(Forsidefoto: Colourbox)
Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.
