23948sdkhjf

Engko er efter 10 år solgt til ProEnergi

Jan Høilund Christensen vil nu fokusere på sin anden virksomhed - app-udviklerfirmaet Iospect

Selv om det meste af landet er lukket, sker der alligevel noget på erhvervsfronten, fremgår det af en pressemeddelelse. Energirådgivningsfirmaet Engko i Thisted er blevet købt af ProEnergi i Struer.

Det hedder i pressemeddelelsen, at det er en tilfreds indehaver Jan Høilund Christensen, der i 10-året for Engkos start giver stafetten videre til Skafti Halldórsson, som ejer ProEnergi, og fortæller, at de i flere år har arbejdet sammen, blandt andet med salg af energibesparelser. Med salget bliver Engko en del af en kvalitetsstrategi, der giver mulighed for at yde endnu bedre service til både privat- og erhvervsmarkedet:

- Jeg har et stykke tid gået med tanken om at sælge Engko, da min anden virksomhed, app-udviklerfirmaet Iospect, har fået så meget fart på, at den kræver min fulde opmærksomhed. Derfor var der ingen tvivl hos mig, da muligheden bød sig for at sælge til Skafti. Det betyder, at jeg nu kan gå all-in i min app-virksomhed, siger han.

Skafti Halldórsson siger, at han gennem mange år har arbejdet sammen med Engko og Jan Høilund Christensen - og derfor kender Engko ud og ind.

- Jeg overtager en stærk og veldrevet virksomhed med et godt renommé, siger han.

Med opkøbet af Engko bliver ProEnergi også styrket. Skafti Halldórsson er certificeret i energiledelse og er desuden energisynskonsulent og udfører med ProEnergi gennemgange af store virksomheder. Med Engko i porteføljen er der flere muligheder for at arbejde med byggesager, energimærkning, tætningsprøver og byggerådgivning.

Med Engko følger medarbejderen Martin Jensby, der er tidligere tømrermester og har stor erfaring i byggebranchen. Han har desuden tidligt i karrieren specialiseret sig inden for energirådgivning.

- Vi er klar, når Danmark igen åbner efter coronanedlukningen. Jeg glæder mig over, at vi har været i stand til at styrke vores virksomhed i en krisetid. Derfor er jeg sikker på, at vi lander på benene i løb, når vi forhåbentligt snart skal i gang med at arbejde på fuldt tryk, siger Skafti Halldórsson.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078