SEF opruster på nærvarmen og varmepumperne
Energiselskabet SEF i Svendborg har haft stor succes med sit koncept SEF Nærvarme målrettet de fynske boligejere.
Derfor besluttede selskabet tidligere på året at nærvarmekonceptet ikke kun skulle komme fynboerne til gode.
SEF Nærvarme blev til Nærvarme Danmark.
Og det har vist sig at være et godt træk: 100 gas- og oliefyr er siden blevet erstattet af 100 varmepumper.
Tre ansatte er blevet til ni – og SEF Nærvarme søger faktisk yderligere tre ansatte, fortæller Per Wulff Petersen fra SEF.
Ikke blot private
Med oprettelsen af Nærvarme Danmark er det ikke blot private boligejere, som kan få glæde af varmepumper på abonnement til deres opvarmning.
Muligheden gælder også boligforeninger, foreninger, institutioner, kommuner og erhverv fortæller Helle Damm-Henrichsen, chef for Nærvarme Danmark