23948sdkhjf

CEO-jagt: Global profil skal afløse Nipper

Det kom som en overraskelse, da Grundfos-topchef Mads Nipper sagde op for at tiltræde hos Ørsted ved nytårsskiftet. Det fortæller bestyrelsesformand Jens Moberg, som nu sætter rekrutteringsprocessen i gang.

Han vil ikke gå dybere ind i kandidatfeltet. Heller ikke om det enten er eksternt eller internt, i Danmark eller udlandet, at den nye CEO skal findes. Om profilen siger han dog i generelle vendinger:

- Vi søger en global profil, der kan bygge videre på den fremgang og succes, som vi har haft gennem de seneste seks år og samtidig tilføre noget nyt.

Bestyrelsesformanden vil ikke kommentere på, om grundlæggerens barnebarn Poul Due Jensen, der allerede nu har en plads i koncernledelsen, er i spil. 

- Poul Due Jensen fik ansvaret for globalt salg i 2014, og han gør et fantastisk stykke arbejde og er en helt central del af koncernledelsen, siger bestyrelsesformanden, som ikke forventer problemer med at finde egnede kandidater.

- Grundfos er spændende virksomhed, så der er stor interesse for at få muligheden for at stå i spidsen, siger Jens Moberg.

Fundamentet er klar

Det er ikke første gang, at Jens Moberg skal finde den rette person til Grundfos-jobbet. Han var i sin tid som koncernbestyrelsesformand med til at ansætte den nu afgående direktør tilbage til 2014.

Og platformen og fundamentet for rekrutteringen er allerede på plads. I processen vil man også, som en naturlig del, involvere folk udefra.

- Jeg har sammen med den øvrige bestyrelse løbende arbejdet med efterfølger-planlægning, for vi har selvfølgelig været klar over, at en CEO-jagt kunne ske, uddyber han.

Den nye CEO skal være med til at fortsætte opbygningen af en stærk global virksomhed med afsæt i en solid base i Bjerringbro.

- Grundfos er en virksomhed, hvor teknologi absolut er en af vores helt centrale nøglepunkter. Vi har en klar ambition om at være førende produktmæssigt og teknisk. Den ambition er eviggyldig og stammer fra grundlæggeren, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094