23948sdkhjf

Logstors debut på genanvendelse af plast i storskala

Det er første gang, at Logstor deltager i et projekt i så stor en skala, hvor fjernvarmerør med genanvendt plast kappe bliver lagt i jorden.

Projektet er præisolerede fjernvarmerør til forsyning af borgerne i Storvorde og Sejlflod under Aalborg Forsyning. I alt skal Logstor levere 30 km TwinPipe i dimensionerne 33x33/180 – 168x168/560.

Det fortæller Peter Jorsal, Product & Academy manager i Logstor.

- Vi har haft et projekt i Lemvig med en stikledning på knap 100 meter, hvor kappen også var lavet af genanvendeligt plastmateriale. Men det er her en helt anden skala, og selvfølgelig en helt anden udfordring, siger han.

I projektet i Lemvig var kappen omkring rørene lavet af et miks af nyt og genanvendt plast. Men i 30-kilometerprojeket til Aalborg Forsyning er der både tale om en del flere og længere rør, og så består kappen af 100 procent genanvendt plast fra ekstern kilde. For første gang i Logstors historie.

- Verden har et plastproblem, så vi føler, vi er nødt til at gå forrest, hvis vi skal rykke noget, siger Peter Jorsal. Ved at anvende ekstern genbrugsplast sparer vi dels på verdens ressourcer og i forhold til CO2 emmission spare 1,6 kg CO2 per kg genbrugsplast i og med at der bruges mindre energi på at oparbejde genbrugsplast end på at lave plast fra olie, siger han.

Laves i Løgstør

Produktionen af de første rør gik i gang i foråret foregår på fabrikken i Løgstør og ligner til forveksling til den ’almindelige’ rørproduktion.

- Det er de samme produktionslinjer, vi bruger. Det er klart, at der er lidt omstilling frem og tilbage, når vi skifter mellem henholdsvis genanvendt og nyt plast, men procesteknisk er det meget det samme, siger Peter Jorsal og fortsætter:

- Den store opgave ligger i at teste den genanvendte plast så vi er sikre på at der er samme levetid på et fjernvarmerør med genbrugsplast som på et rør med ny plast. Og så selvfølgelig at sikre ensartet kvalitet

Og det er ikke det sidste, vi får at høre fra Logstors projekt genanvendelse. Ambitionen er et 100 procent genanvendt fjernvarmerør inden for det, Peter Jorsal kalder en overskuelig fremtid.

- Vi er gået all in. Nu er vi i gang med plastkapperne; stålet inde i røret har man genanvendt i årevis, fordi man får penge for metalskråt. Tilbage står nu genanvendelse af den isolerende PUR-skum omkring metalrørene, og der indgår vi pt. i et forskningsprojekt, hvor man skal finde metoder til at genanvende PUR-skum, siger Peter Jorsal.

Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14