Vejen består af en almindelig asfaltbelægning, hvorfra vandet via traditionelle rendestensbrønde afledes til et stabilt bærelag, der har så stor dræneffekt, at det kan optage regnvandet efter samme princip som en faskine. Ill: Via University College

Landets første Termovej ser snart dagens lys i boligområdet Vestergårdsmarken i Hedensted Kommune. 

Termovejen skal adressere to af tidens helt store klimaudfordringer. Vejen kan både håndtere store mængder regnvand samt producere bæredygtig varme. Termovejen bliver sammenkoblet med et termonet som er et lokalt, decentralt energine, der kan levere varme og køl til områdets beboere. 

Samtidig sørger Termovejen altså også for, at vandet bliver afledt fra vejen, og de to processer understøtter hinanden.

- Det er et sammenhængende system hvor 1 + 1 giver 3. Vejvandet drænes ned i vejkassen, hvori der er indbygget et jordvarmesystem. Herved mindskes risikoen for oversvømmelser i området samtidig med, at vi kan tage energien ud af vandet og bruge det til at varme de omkringliggende huse op med, siger forskningschef Theis Raaschou Andersen fra VIA University College og projektlederen bag Termovejen i Hedensted.

Bærelag og vejkasser

Selve vejen består af en almindelig asfaltbelægning, hvorfra vandet med traditionelle rendestensbrønde afledes til et specialdesignet bærelag i vejkassen, der har så stor dræneffekt, at det kan opmagasinere regnvandet efter samme princip som en faskine. 
I vejkassen anlægges jordvarmeslanger, som fungerer særligt godt, når der er vand omkring dem. Disse slanger opsamler varmen fra regnvandet samt den omkringliggende jord, som herefter leveres til de omkringliggende boliger. 

Derudover er Termovejen tilknyttet to jordvarmeboringer gennem et termonet. Termonet er en lokalbaseret og kollektivt organiseret varmeforsyning kendt fra fjernvarme, men med individuelle jordvarmepumper. Ved at kombinere Termovejen med jordvarmeboringerne kan det udover at levere varme også levere køl til husene. 

- På den måde kan man udnytte det store varme- og kølepotentiale, der er i det øverste jordlag, siger Theis Raaschou Andersen.

Det første forsøg med denne type veje startede i 2018 ved et børnehus, hvor en 50 meter lang klimavej blev anlagt i Hedensted. Indtil videre har klimavejen leveret alt den energi, som det nærliggende børnehus har skulle bruge. 

Klimavejen baner vej

Klimavejen viste så positive resultater, at man opskalerer projektet med en version 2 af klimavejen, altså Termovejen. 

I projektet vil forbrugerne koble sig på termonettet og gennem deres egne varmepumper kunne få leveret bæredygtigt varme og køl.

- Termovejen har et stort potentiale på landsplan og understøtter den grønne omstilling, hvor vi i Danmark har forpligtiget os til at udfase de fossile brændsler senest i år 2050. Det har der især i de områder, som ikke dækkes af fjernvarmenettet, og hvor beboerne typisk får leveret deres energi gennem et olie- eller pillefyr. Her kan Termovejen i samspil med et termonet levere et bæredygtigt decentralt fjernvarmenet til beboerne, siger Theis Raaschou Andersen.

Forskningschefen ser derfor store perspektiver i denne energiløsning. Han påpeger, at Danmark i forvejen har stor erfaring med kollektive varmesystemer, og det kan bruges til at komme i front i forhold til at udnytte varme- og kølepotentiale i de øverste jordlag. 

- Projektet er et fantastisk eksempel på konkret sektorintegration. Her er der nemlig tale om regnvandshåndtering, opvarmning og køling i én kollektiv løsning. Det kræver kun vand og jord, som vi har alle steder. Jeg håber, at politikkerne er opmærksomme på løsningen i de igangværende klimaforhandlinger, siger han. 

I august blev projektet sendt i udbud. Det skal indføres i et nyt, mindre boligområde ved Vestergårdsmarken i Hornsyld mellem Horsens og Vejle. Derfor håber Theis Raaschou Andersen på, at de nye huse hurtigt bliver solgt, så projektet kan komme i gang. 

(Forsidefoto: Colourbox)

Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.