23948sdkhjf

Frederiksberg Forsyning skal have ny direktør: Her er han

Administrerende direktør hos Frederiksberg Forsyning Søren Krøigaard har efter fem år på posten valgt at sige sin stilling op. 

Årsagen er, at han fremover vil hellige sig rådgivning og konsulentvirksomhed samtidig med, at der skabes mere tid til familien.

Hans afløser er allerede fundet.

På Linkedin skriver nuværende direktør hos Bornholms Energi & Forsyning Rasmus Sielemann Christensen, at det er ham, der skal overtage posten efter Søren Krøigaard.

- Nyt job: Kære alle. Det her har jeg glædet mig til at dele. Når vi skriver 2021 starter jeg som adm. direktør for Frederiksberg Forsyning. (…) For mig er det derfor en drømmeopgave, som jeg ser frem til at løfte i fælleskab med samarbejdspartnerne og de mange gode kræfter i Frederiksberg Forsyning. Jeg er ansat som direktør på Bornholm året ud, fremgår det af Linkedin-opslaget.

Rasmus Sielemann Christensen meldte tidligere på måneden ud, at han havde valgt at sige sin stilling hos Bornholms Energi & Forsyning op. Efter fem år på posten har han valgt at flytte sin familie og fremtidige arbejdsliv tilbage til Sjælland. 

Rasmus Sielemann Christensen tiltræder stillingen ved årskiftet, hvor Søren Krøigaard har sidste arbejdsdag i forsyningsselskabet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125