23948sdkhjf

Thy Mors Energi og Hanstholm Havn barsler med vindmølleprojekt

Hanstholm Havn ser meget gerne, at et vindmølleprojekt i samarbejde med energiselskabet Thy-Mors Energi bliver en realitet

Hanstholm Havn er ambitiøse på den grønne omstilling.

- Det er mit mål, at vi skal være Danmarks grønneste havn inden for de næste tre år, siger Nils Skeby, direktør for Hanstholm Havn.

Havnen har nemlig planer om at realisere et vindmølleprojekt.

- Vi har et samarbejde med det lokale energiselskab Thy-Mors Energi, som gerne vil opstille nogle vindmøller på havnens arealer. Hvis det bliver gennemført, vil virksomhederne på havnen kunne få grøn energi direkte fra de vindmøller, siger Nils Skey.

I dialog med borgere

Han fortæller, at fordi havnens og dens virksomheder ligger på den samme matrikel, kan virksomhederne få det billigere, end hvad man ellers kan købe energi for.

- Det vil virkelig være noget, der meget konkret flytter på tingene, siger Nils Skeby.

- Nu går vi ind i en fase, hvor vi både vil tale med borgerne og politikerne om det projekt. Forhåbentligt kan vi i begyndelsen af næste år begynde at realisere projektet, uddyber han.

Hvad gør I ellers for at styrke den grønne omstilling?

- Vores tekniske chef har gennem flere år arbejdet med flere projekter, der har handlet om, hvordan vi kan sortere affald bedst muligt, og hvordan vi kan få brugt noget af fiskeaffaldet til nogle gode ting. Der ligger en masse godt i fiskeaffald som biobrændsel, som man kan udvinde af blandt andet fiskeaffald. Det kunne også godt være noget af den nye aktivitet, der skal komme ude på det nye havneområde, siger Nils Skeby.

Læs en længere udgave af artiklen på Energy Supplys søstermedie Søfart. Bemærk at artiklen kræver abonnement: Udvidelsen af Hanstholm Havn skal sikre havnens fremtid

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094