23948sdkhjf

NCC klar til at anlægge 8 km rør på Sjælland

Som hovedentreprenør går NCC Construction i denne uge i gang med at anlægge over otte kilometer ny fjernvarmeledning fra Bagsværd til Værløse. Der er tale om en entreprise til 37 mio. kr.
NCC vandt for nyligt licitationen som hovedentreprenør til 37 mio. kr., og fra denne uge og frem til oktober skal virksomheden etablere sammenlagt over seks en halv kilometer hovedledning samt halvanden kilometer stikledninger.

Ordren indebærer en delvis detailprojektering af projektet, som det rådgivende ingeniørfirma Niras får ansvaret for. Desuden indgår Brøndum A/S som underentreprenør på rørarbejdet, mens Østergaard A/S står for gennempresning ved jernbanen. Flere styrede underboringer i projektet udfører NCC med eget mandskab.

- Det er en spændende opgave, og en af den slags, som NCC har stor erfaring med, forklarer projektleder Kurt Germansen.

Indgående kendskab er en stor fordel
Kurt Germansen har flere gange før arbejdet sammen med bygherren I/S Vestforbrænding og deres bygherrerådgiver Rambøll og fremhæver tilliden mellem bygherre og entreprenør som afgørende for et godt resultat.

- Der er mange udfordringer undervejs – både gennempresninger og boringer – så det er en stor fordel, at vi kender hinanden. Det skaber ro omkring arbejdsplanen, og skulle der opstå problemer, så kan vi løse dem i fællesskab, siger projektlederen.

NCC Construction er specialister i anlæg, udskiftning og renovering af alle former for forsyningsledninger som fx gas, vand, fjernvarme, kabel- og ledningsarbejder. Flere steder i København er NCC i gang med sådanne arbejder, herunder også forberedelse til det kommende metroarbejde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105