23948sdkhjf

Massehyrende esbjergensere ruster sig med tålmodighed

Tirsdag meddelte Semco Maritime, at man opruster kraftigt inden for renewables-området og regner med at skulle ansætte 20-30 nye medarbejdere.

- Vi er allerede i gang. Der kom fem 1. januar, og der kommer fire mere i februar. Det er mest ingeniører, fortæller Carsten Nielsen, der er senior vice president, renewables, hos Semco Maritime.

Svært at onboarde folk i en corona-tid

Både coronaen og det, at der er tale om højt specialiserede medarbejdere, gør dog, at der bliver tale om en langstrakt ansættelsesproces.

- Vi vil selvfølgelig gerne gøre det så hurtigt som muligt, men det skal også være sådan, at det giver mening at ansætte folk, og at de kommer ordentligt i gang, ellers risikerer vi bare, de rejser igen. Det er jo en sideeffekt ved det her corona-udfordring, men på den anden side er vi nødt til at komme i gang, fordi markedet er der, lyder det fra Carsten Nielsen.

Han tilføjer, at det også tager tid at onboarde de nye medarbejdere, og at det kompliceres af, at det for øjeblikket er svært at samles på kontorerne som følge af coronakrisen.  

Hovedparten af medarbejderne skal arbejde på koncernens to danske kontorer i Esbjerg og Ballerup, men også et nyåbnet kontor i Hamburg kan blive taget i brug.

Skal være meget mere internationale

Målsætningen med oprustningen er at styrke Semcos aktiviteter inden for offshore vind.

- Vi tror rigtig meget på det, og det er også et område, vi kan arbejde på i rigtig mange år. Specielt arbejder vi i på at komme ind i driftsfasen. Vi vil ikke bare være med til at bygge, men vil også gerne være med til at drive vindfarmene bagefter på O&M – altså vedligehold, drift og service. Vi vil gerne have en konstant belastning, hvor vi har løbede vedligeholdelsesopgaver på offshore vindfarme. Det gør, at vi skal være meget mere internationale, for alle de mølleparker står jo ikke i Danmark, forklarer Carsten Nielsen.

I forvejen er Semco godt repræsenteret rundt om Nordsøen, og planen er at udvide den geografiske tilstedeværelse i takt med, at nye markeder for offshore vind opstår.

I Tyskland har man kontor i Nordsø-byen Norddeich og som nævnt i Hamburg. I Storbritannien er man til stede i Aberdeen og Grimsby, mens man i Norge er i Stavanger og Hanøytangen ved Bergen.

Derudover har Semco netop oprettet nyt selskab i Taiwan, som er et af de meget lovende markeder for offshore vind.

- Men vi har ikke nogen folk derude endnu; dels fordi vindfarmene ikke er blevet bygget til drift og vedligehold endnu, men hvis vi havde kunnet rejse, havde vores plan egentlig været at starte i år. Vores plan er stadig at starte i år, men det kan godt være, det først bliver efter sommerferien på et tidspunkt fortæller Carsten Nielsen, og tilføjer:

- Og når USA får de første møller ud at stå, er det vores helt store plan, at vi også vil have er servicekontor derovre.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079