Tejs Laustsen Jensen Foto: Brintbranchen

Det politiske forår står i transportens tegn. Det handler ikke mindst om regeringens nyligt fremlagte infrastruktur plan, og selvom der er flere gode initiativer heri, glimrer brint og Power-to-X (PtX) ved sit fravær. Resten af verden, med EU i spidsen, har allerede fået øjnene op for potentialerne i brint- og PtX-løsninger, og der investeres massivt i både produktion og infrastruktur. Også her i Energy-Supply er der skrevet spalte efter spalte om potentialer og behov, og om end lidt sent har vi også i Danmark besluttet, at brint og PtX er nøgleområde i fremtidens energipolitik. Men ingen PtX uden et marked for slutprodukterne.  Og her mangler der fortsat en plan for aftaget af brinten og de brintbaserede brændsler som metanol og ammoniak. Forbruget skal i langt højere grad tænkes sammen med produktionen, og på den måde skabe større sammenhæng i energisystemet. Der er derfor behov for akut politisk handling, som kæder energiproduktionen sammen med forbruget i transportsektoren og ad den vej skabe grobund for storskala brint og PtX, sektorkobling og grøn transport.

Derfor er det også rigtigt ærgerligt, at regeringen og transportminister Benny Egenlbrect i sidste uge forspildte en oplagt mulighed for at binde energi og transport sammen. For brint og PtX var stort set ikke nævnt i regeringens ellers på mange stræk fornuftige infrastrukturplan. Vi ved, at brint og PtX er nøgleteknologier i omstillingen af transporten, og over hele landet skyder nye produktionsprojekter op, der netop har til formål at bidrage til omstillingen af transportsektoren. Der findes allerede en stærk værdikæde af danske brint- og PtX-virksomheder, som eksporterer en bred pallette af teknologier og løsninger til både EU og resten af verden. Men trods vores stærke potentiale for at blive verdensførende på brint og PtX, tøver Christiansborg alligevel med implementeringen af det hjemmemarked, som er afgørende for sammenkædningen af energiproduktion og -forbrug i transporten. Og det er en fejl, ikke alene fordi brint og PtX repræsenterer store reduktionspotentialer i transporten, det er også de teknologier, som muliggør en effektiv og fleksibel udnyttelse af de danske VE-kapaciteter. Sektorkobling er den grønne omstillings hellige gral, og storskala brint og PtX er vejen dertil.

EU rykker som nævnt hurtigt på brint og PtX, og Danmark risikerer at sakke længere og længere bagud i det felt, vi egentlig burde lede. Den danske indsats på området mangler et sammenhængende strategisk sigte, og det vil komme til at koste os dyrt på både klima- og eksportkontoen, hvis ikke vi hurtigst muligt stempler ind i arbejdet. Infrastrukturplanen indeholder intet konkret på brint og PtX, men derimod kun en analyse, der skal afsøge muligheder og behov for infrastruktur fremadrettet. Men der er ikke behov for flere analyser – tiden er kommet til handling. Og der er især tre områder, der skal højere op på regeringens dagsorden. På energisiden er der behov for en stærk, ambitiøs og selvstændig PtX-strategi. Det kunne have været på plads tidligere, men nuvel - det virker nu som om, den er ved at være godt på vej fra klimaminister Dan Jørgensen og står højt på den politiske dagsorden.

Det er godt(!), men vi kan ikke kun flytte os i det strategiske energispor. Her er nu er det tillige afgørende, for den danske position, at Danmark prioriterer den europæiske brint-IPCEI højt, og at der afsættes en investeringsramme, der matcher vores konkurrenter og den store globale efterspørgsel på brint- og PtX-løsninger, som danske virksomheder kan levere. Det er en central forudsætning for, at vi kan fastholde en stærk dansk brint-værdikæde i erhvervslivet. Og så er det altså ikke mindst vigtigt, at vi får lavet koblingen til transporten, så der skabes et reelt hjemmemarked for de grønne brændstoffer og tilhørende teknologier. Det kræver både penge og regulering, og derfor skal den endelige infrastrukturaftale indeholde linket mellem netop energiproduktionen og forbruget i transportsektoren. Det er langt fra hensigtsmæssigt, at der på energisiden arbejdes for at fremme dansk brint og PtX, uden at der på transportsiden lægges en strategi for, hvordan brinten og de brintbaserede brændsler implementeres i transporten. Så silotænkende må vi ikke være, for produktion og forbrug må nødvendigvis gå hånd i hånd - særligt i de tidligere år.

Hvis vi skal opnå den reelle sektorkobling, der er forudsætningen for et effektivt og resilient grønt energisystem, skal transporten tænkes sammen med energiproduktionen. Med en plan for forbruget følger nødvendigheden af brintinfrastruktur og en strategi for e-fuels, og det må og skal blive en del af den endelige infrastrukturaftale. Brintbranchens analyser viser, at en offentlig investering på mindst 250 mio. kr. vil kunne skabe det dobbelte i private investeringer, og det vil give brintinfrastrukturen det skub i udbygningen, som vil kunne trække flere dele af transporten over på brint. En plan for, og infrastruktur til, aftaget af brint og brintbaserede brændsler i transporten vil give den nødvendige klarhed og sikkerhed for området, som vil føre til en drastisk forøgelse af både produktion og forbrug af grøn brint og e-fuels. Det giver mening for energisystemet, for erhvervslivet og sidst men ikke mindst for klimaet, da det er en afgøende forudsætning for reelt at gøre transportsektoren grøn.

Artiklen er en del af temaet Debat.