Analyse: Der er ikke CO2 nok til det hele
Af Dansk Energi har netop offentliggjort en rapport, der belyser potentialet for CO2-fangst og lagring frem mod 2030.
Rapporten viser, at der ikke er nok CO2-punktkilder til både at indfri forventningerne til CO2-fangst og lagring, hvis vi samtidig skal dækket et fremtidigt behov for indfanget CO2 til Power-to-X-brændsler.
- Analysen viser, at når vi tager de økonomiske briller på, er potentialet for CO2-fangst væsentligt lavere end det tekniske potentiale, som regeringen lægger til grund i sine beregninger for at nå 2030-målet. Vi kan kun bruge den indfangede grønne CO2 ét sted, og det skaber en række dilemmaer, der kræver politiske valg, siger Lars Aagaard og fortsætter:
– Hvis man politisk understøtter en udvikling, hvor man lagrer den grønne CO2 i undergrunden for at jagte hurtige negative emissioner frem mod 2030, så vil man med stor sandsynlighed lukke døren til, at vi kan fremstille de Power-to-X-brændsler, der kan udfase fossile brændsler i skibs- og luftfarten efter 2030. Og så lukker man samtidigt døren for en stor dansk erhvervsmulighed. Der skal derfor træffes et politisk valg – skal den grønne CO2 bruges til at levetidsforlænge eller udfase fossil energi?
Punktkilder
Fangst af CO2 kræver tilstedeværelse af store CO2-punktkilder. Det vil sige anlæg, der udleder væsentlige mængder CO2, som større kraftværker, affaldsforbrændingsanlæg, industrielle anlæg, f.eks. kemisk industri eller cementproduktion, samt anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet.
For at kvalificere vidensgrundlaget om de fremtidige CO2-fangstpotentialer har Dansk Energi kortlagt de tilgængelige danske punktkilder frem mod 2030, 2040 og 2050. Mere end 200 punktkilder indgår i kortlægningen.
Kilde: Dansk Energi
Strategi for CCUS og Power-to-X skal skabe klarhed
Analysens resultater understreger derfor nødvendigheden af, at der skabes politisk klarhed om de nationale visioner for henholdsvis CCS og Power-to-X, og hvordan den biogene CO2 skal bidrage hertil.
- Regeringen og Folketinget arbejder netop nu på strategier for både CO2-lagring og Power-to-X, og det kan få store konsekvenser, hvis de strategier afkobles fra hinanden, da CO2-ressourcerne ikke er uendelige. Tværtimod vil der blive kamp om den grønne CO2, og vi skal sørge for, at grøn CO2 bruges dér, hvor den skaber størst værdi. Ikke blot i 2030, men helt frem til et CO2-neutralt 2050, siger Lars Aagaard.
– I mine øjne giver den grønne CO2 størst værdi, hvis den anvendes til Power-to-X-brændsler, for de erstatter fossile brændsler i tung transport. Hvis vi i stedet lagrer grøn CO2 for at opnå negative emissioner, forlænger vi afhængigheden af fossile brændsler. Lagring bør øremærkes den fossile CO2, og af hensyn til investorerne i lagre og infrastruktur bør man politisk forholde sig til om danske lagringsmuligheder skal kunne udnyttes af andre lande eller begrænses til alene at håndtere dansk opfanget CO2, siger han.
Læs mere om rapportens konklusioner
Analysen viser først og fremmest, at det økonomiske fangstpotentiale er betragteligt mindre end det teknisk mulige, når det antages, at der maksimalt kan betales 1000 kr. pr. ton opsamlet CO2, eksklusive eventuelle omkostninger til transport og lagring.
Her finder analysen, at der i 2030, hvis hele det økonomiske potentiale realiseres, kan opsamles 6,9 mio. tons CO2. Heraf er 2,2 mio. tons fra fossile kilder og 4,7 mio. tons fra biogene kilder. Dette potentiale falder dog gradvist mod 2040 og yderligere mod 2050, hvilket kan tilskrives lavere forventet driftstid for biomassefyrede anlæg, lukning af anlæg og industriens konvertering fra kul til gas samt løbende effektiviseringer af energiforbruget.
Den generelle usikkerhed til fremtiden, kombineret med at kraftværker kigger ind i lavere årlig driftstid, gør, at det ikke under nuværende rammevilkår kan forventes, at man vil etablere CO2-fangstanlæg på de punktkilder, som ikke har omfattende driftstid efter 2030. Det anses derfor ikke som realistisk at etablere CO2-fangst på det fulde økonomiske potentiale, som analysen identificerer i 2030.
Analysen peger derfor på, at det samlede potentiale for CO2-fangst og lagring (CCS) som middel til at opnå 70%-målet i 2030 næppe er større end det lave skøn i regeringens klimaprogram, svarende til 4 mio. tons, og selv det kan vise sig vanskeligt. Det høje skøn anses dermed som urealistisk. Analysen indikerer samtidigt, at Det Økonomisk Råds seneste rapport fra marts også overvurderer CCS-potentialet, da vismændene her skønner, at CO2 fangst på biogene punktkilder kan levere 5 mio. tons i 2030. Når det næppe er realistisk, hænger det sammen med, at omkostningerne pr. fanget ton CO2 stiger, når driftstiden går ned. Det er således væsentligt dyrere at etablere CO2-fangst og den nødvendige infrastruktur på et biomassefyret anlæg, der kun har få år eller få timers driftstid tilbage.
Øget behov for grøn CO2 til Power-to-X-brændsler
Dernæst peger analysen på, at særligt den biogene CO2 kan forventes at blive en mangelvare i fremtiden. Det skyldes, at analysen identificerer, at der, ud over behovet for CO2 til CCS, vil komme et markant behov for biogent CO2 til produktion af flydende Power-to-X brændsler til skibs- og luftfart, hvor grøn CO2 og grøn brint er hovedingredienserne. Det fremtidige behov for biogent CO2 til Power-to-X-brændsler vil i høj grad afhænge af, hvilke grønne teknologier der kommer til at vinde frem i den tunge transport. Men baseret på nuværende fremtidsudsigter skønner analysen, at det danske behov i 2030 vil være 1,8 mio. ton biogent CO2 alene til produktion af Power-to-X-brændsler til transportsektoren. Samtidigt skønner analysen, at dette behov vil stige kraftigt frem mod 2050 til 7,2 mio. tons.
Analysen konkluderer dermed også, at potentialet for CO2-fangst kun kan dække en mindre del af det samlede reduktionsbehov for både CCS og biogent CO2 til Power-to-X. Sammenlagt vil behovet for CO2-fangst til både lagring (CCS) og Power-to-X svare til 7-12 mio. tons om året i 2030 gående mod 12-17 mio. tons i 2050. Tallene afhænger af, om man følger det lave eller høje skøn i regeringens klimaprogram, inkluderer CCS-målet i klimaaftalen for energi og industri samt inddrager Dansk Energis forventninger til udviklingen i behovet for CO2 til Power-to-X efter 2030.
Den begrænsede grønne CO2 kan kun anvendes ét sted
Den biogene CO2 får en nøglerolle i den grønne omstilling. Den kan lagres i undergrunden og levere negative emissioner og dermed muliggøre fortsat anvendelse af fossil energi i de sektorer, hvor omkostningerne ved at vælge grønt er meget høje. Den kan også bruges til at skabe alternativer til fossile brændsler i kombination med grøn brint (Power-to-X-brændsler), der kan gøre transporten fossilfri frem mod 2050 og samtidigt være med til at skabe en stærk, dansk erhvervsstyrke. Industriel udnyttelse af den grønne CO2 kræver en politisk anerkendelse af dens særlige rolle, og da den skal bruges til brændsler, som skal afsættes til kunder, der agerer internationalt, bør definitionen af, hvad der omfatter grønt CO2, primært baseres på europæisk regulering.
Kilde: Dansk Energi
Forsidefoto: Colourbox
