23948sdkhjf

Tidligere kasserer tiltalt for at snuppe 868.000 af værkets kasse

I en periode på fem måneder lykkedes det angiveligt den tidligere kasserer hos Stavtrup Vandværk at overføre ikke mindre end 868.000 kroner fra vandværkets konto til sin egen.

Det fremgår af anklageskriftet mod den tidligere kasserer, der er tiltalt i en mere omfattende sag, der nu kommer for retten i Odense.

Det skriver Aarhus Stiftstidende.

Tiltalte har i perioden 19. oktober 2017 til 12. marts 2018 overført i alt 868.000 kroner af vandværkets penge til sin egen konto. Der er i alt foretaget seks overførsler – den sidste er på i alt 350.000 kroner.

Ifølge referater fra Stavtrup Vandværks generalforsamlinger blev medlemmerne informeret om sagen både i 2019 og i 2020. I 2019 oplyset daværende formand Kim Dalsgaard, at der var indsendt en anmodning om skadeserstatning for eventuelt tab af de 350.000 kroner til selskabets forsikringselskab.

Kim Dalsgaard ønsker ikke at besvare spørgsmål angående sagen. Han skriver i en mail til Århus Stiftstidende:

- Jeg vil ikke udtale mig om sagen, og slet ikke så længe, vi ikke har afklaret sagen overfor vort forsikringsselskab.

Sagen får ifølge referatet fra den seneste generalforsamling ikke betydning for forbrugerne.

Sagen mod den 44-årige tidligere kasserer kommer som sagt for retten i Odense. Sagen fra Stavtrup Vandværk er en del af et større sagskompleks, hvor kassereren er tiltalt for ni tilfælde af underslæb af særlig grov beskaffenhed mod forskellige firmaer og boligforeninger i hele landet. Han er også tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk.

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078