23948sdkhjf

A2Sea investerer i nyt installationsfartøj

A2Sea har underskrevet kontrakt med det kinesiske skibsværft, Cosco Shipyard Group Co., Ltd., på et nyt fartøj designet til installation af havvindmøller.
I 2010 indgik A2Sea en lignende aftale om bygning af et nyt fartøj, Sea Installer, til offshore-installation. Den nye aftale med Cosco Shipyard er for et fartøj lignende Sea Installer, dog med en større kran der vil være i stand til at løfte 900 tons, hvilket er 100 tons mere end Sea Installer.

Det nye fartøj vil være i stand til at opfylde kravene fra vindindustrien, hvor udviklingen går i retning af stadig større møller beregnet til installation på havet. Aftalen har en værdi af ca. 890 mio. kr.

Perfekt til nordeuropæiske projekter
Det nye fartøj forventes leveret i 2014. Skibet er designet som et jack-up fartøj optimeret til operation på havdybder op til 45 m, og det vil derfor være perfekt til de kommende projekter på det nordeuropæiske havvindmøllemarked.

- Med det hastigt voksende marked for offshore vind i Nordeuropa kan vi allerede i dag se, at behovet for installationsfartøjer vil være støt voksende. Med det nye installationsfartøj er vi godt klædt på til at imødegå dette behov og dermed styrke vores position som førende leverandør på installationsmarkedet, udtaler Jens Frederik Hansen, administrerende direktør, A2Sea.

- Det er meget vigtigt for os at være i stand til at møde fremtidens krav i takt med, at både størrelsen af havvindmølleparkerne og selve møllerne stiger. Med dette nye fartøj har vi taget et stort skridt i de fortsatte bestræbelser på at mindske installationstiden og dermed nedbringe omkostningerne på energi fra havvindmøller, slutter Jens Frederik Hansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114