23948sdkhjf

Massiv modstand mod vindmøller ved landsby - nu er sagen afgjort

Der bliver ikke arbejdet videre med omdiskuterede vindmøller på op til 200 meter ved landsbyen Åbyen, syd for Hirtshals i Nordjylland. 

Det skriver Nordjyske

Et snævert flertal på 15-14 i Hjørring Byråd, afgjorde sent onsdag aften, at tre til fem møller i området, ikke skal indgå i en temaplan for nye vindmølleprojekter i kommunen. Inden den spændende afgørelse, blev to medlemmer af byrådet sendt uden for døren som inhabile, da de blev vurderet til at have personlig interesse i afgørelsen. Det drejede sig om socialdemokratiets Mai-Britt Beith og Per Hyldig fra Dansk Folkeparti, som begge har nære familiemedlemmer, der bor i mølleområdet.

Det er den massive modstand i lokalområdet, der er kommet frem i den indledende høring om mølleprojektet, der blev afgørende for, at flertallet vendte sig mod mølleprojektet. Venstre, konservative, lokallisten samt to medlemmer af den socialdemokratiske gruppe, stemte imod, og dermed måtte borgmester Arne Boelt (S) konstatere at komme i mindretal med resten af sin store gruppe, samt SF og enhedslisten.

Der er indsendt 119 indsigelser mod mølleprojektet, bl.a. flere underskriftsindsamlinger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078