Danmark kan og skal langt mere end de 70 procent
Den kommende brint- og Power-to-X (PtX) strategi er ikke alene afgørende for opfyldelsen af de danske klimamålsætninger, den vil også kunne danne rammen for det størst tænkelige bidrag til den globale klimakamp, Danmark kan yde: Udviklingen af eksportérbare grønne løsninger og produktion af brintbaserede brændsler til bl.a. den internationale skibs- og luftfart
Al tvivl er væk, og al skepsis fejet af bordet. Med IPCC’s dugfriske rapport om klimaets tilstand, er det nu endegyldigt slået fast, at ikke alene er de altødelæggende klimaforandringer menneskeskabte, de er også langt mere alvorlige, end mange været villige til at se i øjnene. Det kalder på akut handling og høje ambitioner. Det gælder ikke mindst for Danmark, for potentielle danske bidrag til den globale klimakamp ligger langt ud over 70 procent eller for den sags skyld 100 procent-målsætningen.
Det er både rigtigt og vigtigt med ambitiøse og konkrete målsætninger, men vores klimaambitioner må ikke reduceres til, hvad der kan måles her og nu i det nationale udledningsregnskab. For selvom det er imperativt at få tøjlet de indenlandske emissioner, skal ske i samspil med udviklingen af løsninger, der skal til for at få taget livtag med til globale udledninger, der ikke hører til i noget nationalt regnskab. For selv hvis alle verdens nationer fulgte i Danmarks fodspor, og ikke bare opsatte, men også opfyldte tilsvarende klimaambitioner, ville vi stadig se enorme udledninger fra især transportsektoren internationalt.
En betydelig del af de globale emissioner ligger udenfor landegrænser og topografiske regnskaber, og røres derfor ikke, selv hvis alle lande nåede en 100%-målsætning i morgen. Et af de vigtigste tiltag for at sikre en samlet, global omstilling er derfor udviklingen af grønne brændstoffer til netop den internationale transport som luft- og skibsfarten.
Udvikling frem for afvikling
De løsninger kræver en stærk og strategisk indsats på storskala energikonvertering via brint og PtX. Det er heldigvis områder, hvor vi i Danmark har særegne kompetencer. De kompetencer skal styrkes og videreudvikles for et af de største bidrag vi kan yde til den globale klimakamp, er netop udviklingen af eksportérbare løsninger og produktion af grønne brændstoffer. Og det haster. Dels fordi det nu står helt tydeligt, at de menneskeskabte klimaforandringer er én af de største trusler, som menneskeheden står overfor, og dels fordi løsningerne på problemerne også repræsenterer fremtidig grøn vækst.
For selvom klimasituationen er kritisk, og det for nogle kan synes upassende at tage væksthensyn i, hvad der hastigt udvikler sig til en katastrofe, så er det ikke desto mindre nødvendigt. For at samfundet, arbejdsmarkedet og den internationale samhandel skal kunne fungere også i fremtiden, skál vi insistere på at udvikle frem for at afvikle verden, som vi kender den.
De danske kompetencer forpligter
Her har vi i Danmark et stort ansvar at bære. Vi har miljøet til at udvikle nye, grønne teknologier i et samspil mellem et forskningssamfund i verdensklasse og et erhvervsliv, der har vist sig villig og kapabel til at påtage sig endog meget svære opgaver. Vi har med vinden vist, at det kan lade sig gøre, og når 70 procent af den globalt udvundne vindenergi stammer fra dansk teknologi, er der ingen som helst grund til, at det samme ikke skulle kunne lade sig på brint og PtX. Disse teknologier repræsenterer det næste kapitel i det grønne eventyr, og ikke alene vil det betyde massiv decarbonisering af de sektorer, der ikke findes andre løsninger til, det vil også skabe mange nye led til den eksisterende VE-værdikæde.
Klimaansvar og erhvervsmuligheder er ikke hinandens modsætninger
Resten af verden har fået øjnene op for de potentialer, som den eksisterende danske brint- og PtX-industri har råbt højt om i flere år. Potentialer, der ikke alene handler om emissionsreduktioner og grøn omstilling, men som i lige så høj grad handler om et nyt industrielt eventyr. Derfor er det afgørende, at den kommende brint- og PtX-strategi skaber de bedst mulige rammer for en industri i hastig udvikling.
En strategisk udvikling og opskalering af brint og brintbaserede brændsler som bl.a. metanol, ammoniak og e-fuels vil både gøre vejen mod de nationale 2030- og 2050-målsætninger kortere, betyde tusindvis af nye arbejdspladser herhjemme, og samtidig være et markant bidrag til at løse udfordringerne i den internationale transport inkl. den helt store CO2-synder shippingindustrien.
Én strategi – flere spor
En ny politisk sæson står for døren, og på klima-, energi- og forsyningsområdet bliver den epokegørende. Klimaminister Dan Jørgensen har bebudet, at den længe ventede brint- og PtX-strategi skal falde på plads i dette efterår, og det er også ved at være sidste udkald, hvis vi herhjemme skal gøre os forhåbninger om ikke bare at være en del af udviklingen, men også spille en aktiv rolle i at forme den. For resten af verden rykker hurtigt på brint, ført an af EU med Tyskland i spidsen, og den danske position som grøn stormagt er alvorligt truet. Hvor især de øvrigt EU-lande er i skarp konkurrence med hinanden om ambitioner og målsætninger for brint på både produktions- og forbrugssiden, halter vi i Danmark bagefter.
Brintstrategien skal derfor indeholde flere parallelle spor, således at produktionen, forbruget og eksporten af både brændsler og teknologier udvikles og understøttes sideløbende. Medgivet, det er en svær politisk opgave, men den er blandt de absolut vigtigste på ministerens dagsorden. Vi står overfor en grøn industriel revolution, der kan sikre omstilling, arbejdspladser og bæredygtig vækst. Men hvis vi hviler på de efterhånden lidt udtørrede grønne laurbær, går vi ikke alene glip af eksport- og vækstmulighederne, vi svigter også det store ansvar, som Danmark har for at bruge vores kompetencer og erfaringer til det globale fællesskabs bedste. Kun på den måde får vi alle med, og kun på den måde får vi nedbragt de hjemløse emissioner, som ingen lige nu tager ansvar for. Men det kræver, at der fra Christiansborgs side udvises visionært lederskab, og at vi hæver blikket fra det nationale regneark til morgendagens horisont.
Artiklen er en del af temaet Klumme.