23948sdkhjf

El under børspris

Konkurrencen på elmarkedet er skudt i gang, og de første kunder har nu opnået en elpris under børspris.
Get Through Power er et online auktionshus for handel med el. Gennem auktionshuset kan offentlige og private virksomheder sætte deres el-kontrakt på auktion blandt alle landets elselskaber og opnå et overblik over de billigste priser.

Under navnet Fællesauktion åbnede Get Through Power i starten af 2012 auktionshuset for små erhvervsvirksomheder og forbrugere. Det er denne del af online-selskabet, der nu kan glæde sig over på den seneste fællesauktion at have skaffet tre elkunder en elpris under børspris.

Get Through Power tolker resultatet som et signal om, at forbrugere, som beder om billig el, ikke behøver at vente på, at andre kommer med. Filosofien hos andre aktører på markedet, som SamEnergi, Skift El, EL-Forbundet.dk og Forbrugerrådet, er ellers, at kun ved at stå sammen kan elkunderne lægge det fornødne pres på selskaberne for at øge konkurrencen.

Boykottet fra start
Da Fællesauktion i starten af året blev lanceret, blev den ifølge Get Through Power straks boykottet på den måde, at ingen elselskaber gad byde online. En boykot der ifølge online-selskabet kulminerede, da Dansk Energi skrev i et brev, at ingen af deres medlemmer, som er landets elselskaber, gad nøjes med at tjene så lidt på deres kunder.

- Dansk Energi må skrive, hvad de vil, så længe kunderne får billig el på www.fællesauktion.dk så rager det mig en høstblomst, hvor mange penge elselskaberne kalkulerer med at tjene på kunderne. Der er mere end 3 millioner elforbrugere i Danmark, og det er elselskabernes held, at de færreste gider sætte sig ind i hvor meget de selv betaler for meget, kun fordi de er passive, siger Hanne Kjærskov, der er direktør i Get Through Power.

- Siden lanceringen af www.fællesauktion.dk har vi fundet elselskaber, som tog imod vores forbrugere på de angivne præmisser, som forbrugerne er bedst tjent ved. Men nu byder elselskaberne online, forsætter direktøren.

Så sent som i sidste uge meldte Forbrugerrådet sig også som aktør på elmarkedet med kampagnen ’Tænk Strøm.’ For at dække sine omkostninger kræver rådet penge af elselskaberne, når forbrugerne skifter selskab. Det mener Hanne Kjærskov ikke er helt uproblematisk.

- Problemet, som jeg ser det, er, at forbrugerne ikke ved selvsyn kan se, størrelsen på elpriserne og den returkommission, som elselskaberne udbyder til Forbrugerrådet, ligesom forbrugerne ikke ved om den sidste øre er vredet ud af elselskaberne, siger hun og understreger, at Fællesauktion er forbrugernes indgang til gennemsigtighed i elmarkedet, fordi forbrugerne her selv sidder bag skærmen og følger buddene fra elselskaberne. De ser det altså også, når buddet på deres egen el-kontrakt går under børsprisen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078