23948sdkhjf

Overskudsvarme, oliefyr og solceller: Erhvervsgruppe bag ti konkrete, kortsigtede løsninger

Ejendomme, der stiller deres tag til rådighed for solceller skal modtage et nedslag i boligskatten. Der skal etableres tilslutningspligt for større leverandører af overskudsvarme, der skal indføres totalforbud mod private olie- og gasfyr og borgerne skal udstyres med beslutningsstøttende værktøjer, så ingen lades tilbage på perronen, når klimatoget kører.

Sådan lyder nogle af forslagene i et nyt katalog, som en bred erhvervsgruppe i fællesskab har udviklet. Gruppen består af Jyske Bank, 3F – Den Grønne Gruppe, IT-firmaet KMD, rørproducenten Logstor, Bornholms Energi & Forsyning, Trefor samt den jysk-fynske energikoncern, Ewii.

Herud over har professor i byplanlægning ved Aalborg Universitet, Malene Freudendal-Pedersen, økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen og biologiprofessor Signe Normand, begge Århus Universitet samt Jacob Østergaard, professor i el-teknologi ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) deltaget i samarbejdet om kataloget, der handler om at gøre noget på den korte bane.

Derfor kommer parterne med et bud på ti kortsigtede tiltag, der kan hjælpe den grønne omstilling på vej. 

- Der mangler ganske enkelt fokus på de kortsigtede initiativer, siger professor i byplanlægning ved Aalborg Universitet, Malene Freudendal-Pedersen og tilføjer:

- Vi mangler konkrete håndtag at gribe fat i for at gøre tingene på en anden måde – og det er den problemstilling, vi adresserer med kataloget her.

Opgør med reguleringsrod

I Danmarks grønne omstilling er der for meget fokus på langsigtede initiativer, som først har effekt efter 2030 - mens de mange gode tiltag, der kan gøres nu, sander til i selvmodsigende lovgivning.

Kongstanken med kataloget er et opgør med den nuværende lovgivning, siger initiativtager til samarbejdet og administrerende direktør i Ewii Koncernen, Lars Bonderup Bjørn.

- Der er et reguleringsrod af dimensioner i vores nuværende lovgivning. Vores tilgang er, at vi kan rydde de barrierer af vejen en for en. Det er rigtig godt, at regeringen har fokus på de store linjer med energi-øer og PtX-projekter, men vi kan ikke vente med at plukke de lavthængende frugter på grund af lovgivning, der er fossil i mere end en forstand, siger Lars Bonderup Bjørn og fortsætter:

- De tiltag, vi foreslår her, har alle en konkret klimagas-reducerende effekt indenfor en tidshorisont på to-fem år. Lad os komme i gang med dem, siger han.

De ti tiltag

  • Overskudsvarmen fra industri- og servicedrift skal bringes i anvendelse som
    nyttig energi til forbrugerne: Stop for afgiftsdiskussioner – frem sektorkoblede varmeløsninger – beløn god klimaadfærd.
  • Fremryk udfasningen af gas-og oliefyr i boliger og industri til rumopvarmning
    og sæt dermed hastigheden for udfasning af fossilt brændsel op: Indfør
    totalforbud allerede i 2023.
  • Ryk klimaansvaret ind i husene: Frem lokal opsætning af solceller 
  • Etablér en støtteordning til fleksibilitetsydelser: Forsyningssikkerhed, omkostninger og klimaeffekt skal optimeres – vi skal hurtigere i
    mål.
  • Frisæt data for forbruget af energi i de danske hjem og virksomheder: Gør energidata til infrastruktur – skab bedre muligheder for kommercielle bidrag.
  • Fjern alle barrierer for klimagasreduktion i de regulerede energiselskaber på
    tværs af forsyningsarter. El, vand, varme, spildevand, affald, m.m. kan bidrage
    væsentligt mere og hurtigt i sektorkoblede løsninger.
  • Mere folkeligt engagement og borgerdeltagelse i den grønne omstilling: Klimagevinster er ikke kun Folketingets ansvar – borgernes beslutningsgrundlag
    skal styrkes.
  • Vi skal være ærlige og føre regnskab med de reelle reduktioner i udledningen
    af klimagasser, vi kan gøre noget ved: Mere fokus på her og nu resultater. Målet er en mærkbar ændring af klimaet.
  • Etablér en fælles regnskabsstandard for klimagasser: Der er behov for et konsolideret reelt billede – ikke dobbeltindregning af det gode!
  • Uddannelser skal tilrettelægges, således der er rigelig arbejdskraft og folkelig
    opbakning til klimaopgaven: Omstillingen kræver brede kompetencer på tværs af fagområder

Kilde: Erhvervsgruppens katalog

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093