23948sdkhjf

Krüger Aquacare har fået ny direktør

Den 1. november tiltrådte Jan Garst som ny direktør i Krüger Aquacare, hvor han bliver ansvarlig for den nyeste viden inden for procesvand, korrosionsbeskyttelse, high-end kemisk rens og service.

Jan kommer fra en stilling som afdelingschef hos Kemp & Lauritzen. Før dette har han blandt andet opbygget erfaring som General Manager hos Stanley Security og som landeansvarlig for Dansikring Response.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at lære forretningen og alle mine nye kolleger og kunder bedre at kende. Der er et stort potentiale i Krüger Aquacare, som jeg ser frem til at videreudvikle med et skarpt fokus på at levere service i verdensklasse for vores kunder, siger Jan Garst.

Leif Bentsen, Administrerende Direktør i Krüger, ser også frem til samarbejdet:

- Vi er glade for at få Jan om bord. Udover at udvikle serviceforretningen glæder jeg mig til, at Jan skal være med til implementere Verdensmålene yderligere i Krüger Aquacare, der bidrager til væsentlige mål som optimeret energieffektivitet, forlænget levetid på anlæg og forebyggelse af vandbårne sygdomme, siger Leif Bentsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078