Af Maria Berg Badstue Pedersen 22. november 2021 13:36

I en række boligafdelinger landet over er man ved at teste en ny metode til varmeafregning, hvor varmen afregnes på baggrund af målt indeklima frem for beboerens faktiske varmeforbrug.

Formålet med den nye metode er at forbedre indeklimaet, men der er grundlæggende problemer ved det nye koncept, advarer fagfolk.

Blandt andet risikerer man at øge energiforbruget og undergrave effekten af grøn renovering. I en boligforening har beboerne allerede trukket stikket på forsøget. 

For fuld udblæsning

Radiatorerne kører for fulde drøn, og vinduerne står åbne det meste af dagen. I dag vil sådan et energiforbrug udmønte sig i en høj varmeregning, men i fremtiden kan det faktisk blive opskriften på en lavere regning for beboeren.

Flere steder er man nemlig i gang med – på midlertidig dispensation fra gældende lovgivning – at teste en ny afregningsmetode kaldet ’Dynamiske varmeregnskaber’, hvor man i stedet for at opkræve beboerne for den varme, de har brugt, afregner varmen på baggrund af indeklimamålinger. 

De traditionelle individuelle varmemålere er udskiftet med en centralt placeret indeklimamåler, som måler lejlighedens temperatur, luftfugtighed og CO2, og registrerer måleren et godt indeklima, udløser det en lavere varmeregning til beboeren – uden hensyntagen til beboerens reelle energiforbrug. 

Incitamentet til energibesparende adfærd fjernes

Balancegangen mellem et lavt energiforbrug og et bedre indeklima er en af de udfordringer, mange boligselskaber kæmper med i disse år.

For et dårligt indeklima er både skidt for helbredet og for bygningen. Derfor er det vigtigt, at opmærksomheden omkring indeklima øges, og måling af indeklimaet i de enkelte lejligheder kan være et nyttigt skridt i den forbindelse. 

Det er målerbranchen enige i. Til gengæld stiller man sig stærkt kritisk over for, om indeklimabaseret varmeafregning er løsningen. Det vil nemlig føre til et øget energiforbrug, advarer Tony Franke, direktør i Brunata A/S på vegne af Brunata, Ista og Techem.

- Når det i dag er et lovfæstet krav i både Danmark og EU, at man måler og afregner efter den enkelte boligs faktiske varmeforbrug, er det, fordi det har en dokumenteret effekt på vores forbrugsadfærd. Vi er simpelthen bedre til at spare på varmen, når vi skal betale øre for øre for den varme, vi bruger, siger Tony Franke.

Hvis man gør varmeafregningen uafhængig af beboerens reelle forbrug, som jo er tilfældet med ’Dynamiske varmeregnskaber’, så fjerner man også incitamentet til energibesparende adfærd, mens Tony Franke.

- I mange tilfælde kan det endda betale sig at fyre for fuglene og øge energiforbruget for at opnå en lavere varmeregning. At det skulle være en god idé, strider mod al logik. Vi skal have fokus på at sikre et godt indeklima, men det skal jo ikke ske på bekostning af klimaet. Indeklima og energiforbrug er to uafhængige størrelser, som skal tackles hver for sig. Jeg har endnu ikke set videnskabeligt belæg for, at der kommer noget godt ud af at blande de to ting sammen. Tværtimod vil ’Dynamiske varmeregnskaber’ undergrave effekten af grøn renovering og øge energiforbruget i den almene boligsektor, siger Tony Franke.

Unøjagtige indeklimamålinger vækker bekymring

Indeklima- og energiforskning fra det EU-støttede internationale forskningsprojekt ’Mobistyle’, som blandt andet Aalborg Universitet deltager i, viser blandt andet, at der ingen tydelig sammenhæng er mellem indeklima og varmeforbrug. Både boliger med et højt og med et lavt energiforbrug kan have et godt indeklima målt på temperatur, fugt og CO2. 

Samme forskningsprojekt angiver, at én indeklimamåler pr. bolig, som er tilfældet i forsøgene med ’Dynamiske varmeregnskaber’, langt fra er tilstrækkeligt til at indsamle nøjagtige og valide indeklimadata, da der kan være udsving i målingerne på flere hundrede procent fra rum til rum i den enkelte bolig. 

Netop den manglende nøjagtighed og validitet i de målinger, som i forsøgsprojektet testes som grundlag for den individuelle varmeafregning er endnu et punkt, som vækker bekymring hos eksperter og fagfolk. Indeklimamålerne er nemlig i dag ikke underlagt krav om sikkerhed, kontrol og sporbarhed. I en rapport fra Teknologisk Institut fra december 2020 lyder det specifikt om ’Dynamiske varmeregnskaber’:

- Systemet er […] ikke kostægte, og da der ikke er nogen økonomisk gevinst ved at holde så lav temperatur som muligt, er det svært at se, hvorledes installationen kan blive kosteffektiv. Ved en større udbredelse vil udstyret - da det bruges til at betale efter - blive et legalt måleudstyr, og der vil blive behov tekniske standarder for nøjagtighed, kalibrerings- eller udskiftningsintervaller mm.

Den holdning deler man i målerbranchen, hvor forbrugsmålere er underlagt strenge krav om sikkerhed, nøjagtighed, sporbarhed og kontrol, der blandt andet har til formål at sikre både lejer og udlejer, hvis der skulle opstå tvistsager. 

- Hvis indeklimamålerne ikke er underlagt de her krav, hvordan vil man så kunne dokumentere, at målingerne og dermed også opkrævningen er korrekt?, spørger Tony Franke og fortsætter:

- Stopper man med at måle varmeforbruget i den enkelte bolig, fjerner man også beboernes indsigt i, hvad de reelt betaler for, nemlig forbruget. Uanset om den individuelle regning udregnes ud fra indeklima eller ej, er det jo stadig ejendommens samlede faktiske varmeforbrug, man betaler til. Så hvilken sikkerhed har beboerne for, at deres regning er korrekt og fair?

En midtvejsevaluering af det igangværende forsøgsprojekt viser netop, at beboerne har svært ved at forstå beregningerne og datagrundlaget i de nye dynamiske varmeregnskaber. Det har ført til en stor stigning i antallet af beboerhenvendelser til driftspersonalet, som har udtrykt overraskelse og irritation over, at almindelig brug af boligen, som for eksempel brug af stearinlys eller gæster på besøg, fører til en højere varmeregning. 

Samtidig tyder de foreløbige data fra forsøgsprojektet på, at det ’Dynamiske varmeregnskab’ i flere tilfælde resulterer i en højere regning til beboere, som er gode til at spare på deres energiforbrug, mens beboere med et højt energiforbrug slipper med en billigere regning.

I en af de boligafdelinger, som har deltaget i forsøgsprojektet, stemte 94 procent af beboerne nej til at fortsætte med dynamiske varmeregnskaber efter 1½ års forsøg med metoden. 

I målerbranchen forstår de beboernes frustrationer. Samtidig mener branchen også, at afregning af varmeforbruget skal være gennemskuelig. 

- Det kan godt være, at noget, der kalder sig selv ”dynamisk”, umiddelbart lyder helt rigtigt – men det må man altså ikke lade sig forlede af i dette tilfælde. Metoder til afregning af forbrug skal ikke være dynamiske, de skal være klare, gennemskuelige og forudsigelige. Og forhåbentlig fremme en energirigtig adfærd. Tænk bare på, hvordan du gerne ser dit eget indkøb af f.eks. benzin målt og afregnet på tankstationen? ”Dynamisk” eller klart, gennemskueligt og forudsigeligt?, siger Tony Franke.

Tænk en ekstra gang

Forsøgsprojektet med ’Dynamiske varmeregnskaber’ stopper ved udgangen af 2021, men evalueres allerede i dette efterår, hvorefter lovforberedende arbejde omkring udbredelse og en eventuel lovliggørelse af metoden forventes at blive sat i gang. I målerbranchen følger man udviklingen tæt. 

- Jeg håber inderligt, at man ikke løber afsted med noget, som ikke er tænkt ordentligt igennem, og som måske endda risikerer at sætte klimaindsatsen over styr. Et godt indeklima er vigtigt for både beboernes helbred og for bygningernes tilstand, men det gør mere skade end gavn at koble indeklima sammen med varmeafregning. Derfor er det mit og resten af branchens håb, at myndigheder og politikere vil tænke sig om en ekstra gang inden en eventuel lovændring på et område, som har så stor betydning for folks økonomi og forbrugsadfærd, slutter Tony Franke.

Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.