23948sdkhjf

Aalborg Forsyning investerer i termisk saltlagring

Nordjyllandsværket A/S har netop indgået aftale med norske Kyoto Group om etablering af et termisk batteri, som kan omdanne elektricitet fra vindmøller og lagre det som varme, indtil der er behov for det i fjernvarmenettet.

- Vedvarende energikilder er uforudsigelige. De producerer kun energi, når solen skinner, og vinden blæser, hvilket skaber store udsving i priserne. Men med det nye demonstrationsanlæg på Nordjyllandsværket kan vi, når det blæser meget, og vindenergi er billigt, gemme den og lagre den som varme. Derfor bliver anlægget endnu et vigtigt skridt i den grønne omstilling og udfasningen af fossile energikilder som for eksempel kul, siger Lasse Olsen, formand for Nordjyllandsværket A/S.

Kort fortalt bruger demonstrationsanlægget vindenergi til at opvarme salt til 525 grader. Den smeltede salt bliver brugt til at danne damp, som varmeveksler med fjernvarmesystemet, hvorved varmen ledes ind i fjernvarmenettet. Teknologien er kendt i Sydeuropa, hvor den bruges til at lagre solenergi, men det er første gang at molten salt-teknologien  bruges i Danmark til at lagre overskudselektricitet fra vindmøller som varme til senere brug i et fjernvarmenettet.

Nyt testcenters første demonstrationsanlæg

Området, som i dag huser Nordjyllandsværket, er i fuld gang med at blive omdannet til et grønt testcenter, der med sin beliggenhed helt tæt på produktionen på Nordjyllandsværket kan bidrage til at udvikle og afprøve nye forsyningsløsninger og forbedre de løsninger, der allerede anvendes i dag.

- I Aalborg Forsyning vil vi gerne spille en aktiv rolle i at udvikle og afprøve fremtidens grønne løsninger. Det termiske batteri fra Kyoto Group bliver det første demonstrationsanlæg i Det grønne testcenter, så både for os og Kyoto Group er der tale om en vigtig milepæl. Vi ser store perspektiver i løsningen, men i første omgang vil vi gerne teste og verificere, at det virker i forbindelse med fjernvarme, siger Søren Gais Kjeldsen, adm. direktør i Aalborg Forsyning.

HeatCube i praksis

I Kyoto Group er der glæde over aftalen med Nordjyllandsværket A/S, og adm. direktør Christopher Kjølner ser frem til at afprøve det termiske batteri, som virksomheden har valgt at kalde HeatCube, i praksis:

- Det er vores første kommercielle aftale med HeatCube, og vi glæder os til at levere varme til fjernvarmenettet i Aalborg og på den måde bidrage til at udfase brugen af kul. HeatCube er et skalerbart lagringssystem, og vi ser et stort potentiale for at udvide installationen over tid, siger han.

Demonstrationsanlægget ved Nordjyllandsværket får en årlig energimængde på 5000 MWh, hvilket svarer til det årlige varmeforbrug i cirka 250 enfamilieshuse.

Anlægget forventes at blive sat i drift i 2. kvartal af 2022.  

Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094