23948sdkhjf

Ørsted og Google indgår aftale om 50 MW havmøllestrøm

Ørsted har underskrevet en 12-årig langsigtet elkøbsaftale (CPPA) med Google, som indebærer, at Google aftager 50 MW af produktionen fra Ørsteds planlagte havvindmøllepark Borkum Riffgrund 3 på 900 MW, der kommer til at ligge i den tyske del af Nordsøen.

Borkum Riffgrund 3 blev som den første store havvindmøllepark i verden tildelt med et nulbud og forventes at være fuldt idriftsat i 2025.

- Vi vil gerne rose Google for deres førende rolle i kampen mod klimaforandringerne gennem deres investeringer i additionel vedvarende energi, og vi er stolte af at bidrage til at indfri deres ambitiøse klimamål. I Ørsted har vi igen vist, at vi kan understøtte virksomheder på tværs af sektorer og teknologier med grønne energiløsninger. Denne CPPA understreger, at havvind spiller en afgørende rolle i forhold til at muliggøre løsninger inden for 24/7 CO2-fri energi i Europa, siger Rasmus Errboe, regionsdirektør for Kontinentaleuropa i Ørsted.

Fordi projektet blev tildelt uden statsstøtte, vil CPPA'en med Google medvirke til at stabilisere Ørsteds indtægter fra Borkum Riffgrund 3 samt bidrage til at modne havvindmølleparken frem mod en endelig investeringsbeslutning, som forventes inden udgangen af 2021.

24/7 CO2-fri energi

CPPA'en med Ørsted vil bidrage til, at Google kan indfri sit mål om at dække elforbruget fra alle sine datacentre, cloud-regioner og kontorer med CO2-fri energi 24 timer i døgnet inden 2030. 

24/7 CO2-fri energi indebærer at hver kilowatt-time, der forbruges, matches med strøm fra CO2-fri energikilder i det elnet, hvor elektriciteten forbruges. 

Google og Ørsted har været med til at etablere 24/7 Carbon-Free Energy Compact, der er en global bevægelse, der koordineres af FN og Sustainable Energy for All. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095