23948sdkhjf

Vojens-virksomhed går konkurs: Corona restriktioner drænede kassen

Envotherm, der med base i Vojens, producerer anlæg til bæredygtig behandling af industrielt spildevand, er gået konkurs.

Det skriver Jyske Vestkysten.

Siden den 30. november har virksomheden været under konkursbehandling, og nu skal virksomheden sælges til højestbydende. Ifølge kurator Jens Højmark burde det være muligt, da Envotherm rummer veludviklede teknologier.

Han forklarer til Jyske Vestkysten, at det er coronakrisen, der er årsagen til konkursen.

- Midlerne slap op. Virksomheden har i høj grad været ramt af covid-19-restriktionerne, da deres anlæg er sat op i udlandet. Så rejserestriktionerne har forhindret salg og præsentation af de her anlæg, og det betød, at mange kunder aflyste deres ordrer, siger han til Jyske Vestkysten.

- Det er en virksomhed, hvor man i flere år har brugt mange ressourcer på at udvikle sine produkter. Men man har ikke formået at høste de frø, man har sået, uddyber han overfor avisen.

Virksomheden har omkring 10-12 ansatte.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063