23948sdkhjf

Dan Jørgensen vil ikke give atomkraft det grønne stempel

Nye regler fra EU-Kommissionen lægger op til nye kriterier for, hvornår en investering kan blive betegnet som bæredygtig eller klimavenlig.

I udkastet står investeringer i naturgasprojekter og nye atomkraftværker med på listen over, hvad der kan betegnes som bæredygtigt. Hvis altså der sættes et maksimum for, hvor stor en mængde CO2 et sådant projekt udleder, skriver Ritzau. 

Det er dog ikke en sti Danmark har tænkt sig at betræde. 

- Hverken atomkraft eller naturgas bør tildeles særlige favorable forhold i EU ved at blive kaldt grønne på linje med vedvarende energi. Fossil gas udleder CO2, og atomkraft producerer farligt affald. Det udvander derfor betegnelsen grønne investeringer at kalde dem bæredygtige. Særligt når der i vedvarende energi findes reelt bæredygtige alternativer, der kan investeres i, udtaler klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen i et skriftligt svar til Børsen.

Imod greenwashing

Danmark har sammen med blandt andre Tyskland kæmpet mod greenwashing af naturgas og atomkraft. Og netop forslaget fra EU-Kommissionen lugter lidt af greenwashing. 

Økonomi- og klimaminister Robert Habeck fra partiet De Grønne i Tyskland siger, at Tyskland ikke kan bakke op om forslaget, som det ser ud nu.

Habeck, der også er vicekansler, kalder det over for nyhedsbureauet dpa særligt problematisk, at EU forsøger at stemple atomkraft som bæredygtig.

Han mener, at forslaget "udvander det gode bæredygtighedsmærke". Og at det lugter af såkaldt greenwashing, hvor man forsøger at få tingene til at fremstå grønnere, end de reelt er, skriver dpa ifølge Ritzau. 

EU-Kommissionen ventes at fremlægge sit forslag til ny kategorisering i energiproduktionen senere i januar.

Hvis et flertal af EU-landene eller et flertal i EU-Parlamentet er imod det, kan de nedlægge veto mod det, skriver Ritzau

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078