Nogle har måske set udsendelserne ”Byen med det giftige vand” på DR, som handler om et vandværks udfordringer med en alvorlig pesticidforurening. Der er tale om tankevækkende tv, som understreger, hvor vigtigt det er, at vi passer rigtig godt på vores fælles grundvand. De tre udsendelser sætter også to streger under, at dialogen mellem vandværk og forbruger er uhyre vigtig.

Men udsendelserne viser også, at vores drikkevand vækker dybe følelser hos os danskere. Heldigvis er problemet nu blevet løst for forbrugerne i Krogsbølle og omegn på Fyn, som igen har fået rent vand i hanerne. Men set gennem vandværksbrillerne er der ingen tvivl om, at tidens mange fund af uønskede stoffer i vores grundvand indikerer, at Danmark har brug for en bred og helhedsorienteret plan til at beskytte grundvandet.

Heldigvis kan vi langt de fleste steder i landet drikke vand fra hanen uden at bekymre os det mindste, men det er et faktum, at nogle vandværker oplever stigende problemer med at finde godt vand til forbrugerne. Og det er også et faktum, at ifølge GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, udgør grundvandsforekomster i ringe tilstand 17 procent af grundvandsvolumen.

Forbrugernes tillid er alt afgørende

Sidste år fik vi Analyse Danmark til at spørge danskerne, om de har tillid til drikkevandet. Her svarede 88 procent, at de i høj eller i nogen grad havde tillid, mens otte procent svarede i mindre grad. Kun to procent havde slet ikke tillid til deres drikkevand. Jeg håber og tror, at danskerne ved, at det vand, som vandforsyningerne sender ud til deres haner, lever op til alle love og regler. Men på den anden side kan jeg i en stille stund godt frygte, at tilliden falder hvis ikke vi bliver endnu mere ambitiøse i vores grundvandsbeskyttelse. I Danske Vandværker er vi naturligvis glade for, at der for første gang nogensinde er afsat penge på Finansloven til beskyttelse af vores drikkevand. Men de 170 millioner kroner betragter jeg som et første skridt i den rigtige retning.

Danmark er som bekendt et af de mest opdyrkede lande i Europa, og i den tidligere omtalte spørgeundersøgelse stillede vi også dette spørgsmål; Synes du, vi skal reservere mere jord til grundvandsparker, hvor vi kan sikre pesticidfri drift, plante træer med videre og dermed sikre grundvandet i stedet for at prioritere konventionelt landbrug?  Til det svarede 69 procent ja, kun 11 procent svarede nej, mens 20 procent ikke havde taget stilling.

Grundvandsparker kan beskytte vores drikkevand til kommende generationer

Og så er vi tilbage ved den helhedsorienterede tilgang til beskyttelsen af vores grundvand. Vi har tidligere sammen med både Danmarks Naturfredningsforening og DANVA foreslået etablering af grundvandsparker, som finansieres gennem en statslig fond på 7-10 mia. kroner. På den måde kan de områder, hvor grundvandet dannes, sikres gennem for eksempel pesticidfrit landbrug, skove og naturarealer. Naturligvis er det mange penge, men undersøgelser viser, at danskerne er villige til at betale lidt ekstra for deres drikkevand. Det har kunnet lade sig gøre i Tyskland, hvor man har reserveret et område større end hele Danmark til at dyrke grundvand. Siden 1960’erne har tyskerne satset benhårdt på de såkaldte Wasser Schutzgebiet, som er områder, hvor man i særlig høj grad passer på grundvandet

Det er kort sagt på tide, at vi tænker ud af boksen, så vi kan sikre, at der også på sigt vil være mulighed for, at danskerne kan skænke sig et godt glas vand fra hanen.  Og vi skal have en samlet plan, der tager højde for andet og mere end pesticider. Det er noget, jeg håber, politikerne vil have in mente i forbindelse med forhandlingerne om den nye pesticidstrategi. Vi håber på høje og ambitiøse mål, så vi kan bevare tilliden til drikkevandet.