23948sdkhjf

Dansk vind-software skal styre møllerne for spansk/fransk ventureselskab

Det dansk/norsk-baserede SaaS-selskab Shoreline Wind er af Ocean Winds (OW) blevet udvalgt som softwareleverandør til en cloud-baseret Enterprise Asset Management-løsning.

Det fortæller Shoreline Wind i en pressemeddelelse.

Shoreline Wind er blevet udvalgt af Ocean Winds til at levere deres CMMS-system, der kan håndtere den daglige drift af OW's projektportefølje.

For Peter Sutton, direktør for O&M & Asset Management hos Ocean Winds var branchekendskab, integrerede out-of-the-box moduler, skalerbarhed og hurtig onboarding, afgørende faktorer for at vælge Shoreline Wind som softwareleverandør.

- Vi har med succes arbejdet med Shoreline Winds Design-løsning på alle vores udviklingsprojekter i flere år, og det var et naturligt valg at fortsætte det gode forhold ind i eksekveringsfasen for vores projekter. Da OW-porteføljen vil fortsætte med at accelerere sin globale vækst, vil den valgte EAM-software skulle klare det stadig større antal tilføjelser til projekter, brugere, opgaver og aktiver fremadrettet, siger Peter Sutton.

- Med et skalerbart fundament for alle vores bundfaste og flydende havvindmølleparker kan vi begynde at benchmarke og administrere alle aktiver på én platform. Det første gennemførte projekt var Moray East, og det lykkedes os at gennemføre træning og onboarding inden for en meget kort tidsramme, så vi hurtigt kunne begynde at maksimere ressource tilgængelighed.

Digital tidsalder

Aftalen omfatter Shoreline Winds integrerede modulbaserede løsning, der indeholder funktionalitet til oversigt over aktivstatus, planlægning, lagerstyring, ressourcetilgængelighed og meget mere.

For Shoreline Winds CCO, Michael Bjerrum, udgør aftalen en stor milepæl for den internationale SaaS-virksomhed, og han er begejstret for samarbejdets fremtidige potentiale:

- Aftalen viser, at vindindustrien er på vej ind i en ny digital tidsalder. Det er blevet alt for komplekst at vedligeholde forretningskritiske vindmølledata og forhindrer mange projekter at operere inden for målene for omkostningseffektivitet , samtidig med at ressourcetilgængeligheden forbedres, siger Michael Bjerrum.

- Sammen med Ocean Winds kan vi forbedre den måde, vindindustrien definerer CMMS. Som SaaS-software vil CMMS-løsningen konstant blive optimeret ud fra de løbende krav og erfaringer fra Ocean Winds, men også fra andre markedsledende offshore operatører og turbine OEM'er i Shoreline Winds portefølje. En fremtidssikret digital setup til styring af aktiver for vindprojekter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094