For fuglenes skyld: Vattenfall tester sorte møllevinger
En norsk undersøgelse viser, at sorte vindmøllevinger kan reducere antallet af fuglekollisioner med 70 procent. Men vil hollandske fugle opføre sig på samme måde?
Det skal en ny undersøgelse, som Vattenfall udfører i Eemshaven, finde svarene på.
Derfor får syv vindmøller i hollandske Eemshaven hver én af møllevingerne malet sort.
I år udføres der en såkaldt referencemåling. Næste år bliver vingerne malet, og derefter vil vindmøllerne blive overvåget i to år for at undersøge, om det har indflydelse på antallet af fuglekollisioner. Derudover undersøges flysikkerheden og de malede vingers indvirkning på landskabet.
Forsøget er allerede igangsat og forventes at vare indtil udgangen af 2024.
Tidligere forskning fortsættes i Holland
En undersøgelse, der var finansieret af Vattenfall og en gruppe norske samarbejdspartnere og blev gennemført på øen Smøla i Norge, har allerede set nærmere på effekten af sorte vindmøllevinger.
Undersøgelsen viste, at maling af én møllevinge resulterede i 70 procent færre kollisioner.
- Det handler om den måde, fugle opfatter de roterende vindmøllevinger på, siger Jesper Kyed Larsen, der er miljøekspert hos Vattenfall.
- Når en fugl kommer tæt på de roterende møllevinger, kan de tre enkelte vinger flyde sammen i et utydeligt billede, så fuglene måske ikke længere opfatter vingerne som en genstand, de skal undgå. En sort vinge bryder mønsteret, så der er mindre sandsynlighed for, at vingerne flyder sammen til et enkelt billede.
Men Holland er hjemsted for andre fuglearter, landskabet er et helt andet end i Norge, og det samme er de meteorologiske forhold.
- Vi er hele tiden på udkig efter metoder til at reducere vindmøllers indvirkning på miljøet, og vi er derfor virkelig glade for at deltage i undersøgelsen i Eemshaven, så vi kan få bedre indblik i det potentiale, der ligger i tiltaget med de sorte møllevinger i en hollandsk sammenhæng. Hvis vi kunne finde andre metoder til at reducere risikoen for fuglekollision, udover at stoppe vindmøllerne midlertidigt og miste produktion af vedvarende energi, ville det selvfølgelig være bedre for alle parter, siger Jesper Kyed Larsen.
Indvirkning på landskabet
Et af fokuspunkterne i den norske undersøgelse var, at sorte møllevinger er mere iøjnefaldende, ikke kun for fugle, men også for mennesker. Spørgsmålet var, om omgivelserne ville blive påvirket af den visuelle effekt.
- Norges vestkyst er ikke kendt for blå himmel og solskin. Tværtimod er vejret ofte gråt og regnfuldt, eller dage med blandet skydække, hvor skyerne ofte bevæger sig hurtigt. Det giver en meget pletvis belysning af landskabet og dermed af vindmøllerne. De sorte møllevinger var derfor ikke noget, man lagde specielt mærke til i landskabet – i hvert fald ikke mere end de grå møllevinger, siger Bjarke Laubek, der også er miljøekspert hos Vattenfall.
- De mennesker, der bor i området, virkede ikke til at være specielt generet af det, og de sortmalede vinger fik derfor lov til at blive siddende frem til udløbet af deres levetid, i stedet for kun så længe forskningsprojektet varede. I Holland er der oftere en klar, blå himmel end i Norge. Lysforholdene omkring vindmøllerne er derfor anderledes, men det er stadig svært at vurdere, hvor meget de sorte møllevinger vil blive bemærket i et hollandsk landskab.
Indvirkning på vingerne
Det vil også være vigtigt at få mere viden om de praktiske og økonomiske aspekter ved tiltaget med de sorte møllevinger i en hollandsk sammenhæng. Påvirker den sorte maling holdbarheden og dermed behovet for vedligeholdelse af vingerne? Det vil undersøgelsen i Eemshaven også se nærmere på.
Vattenfall deltager i pilotprojektet vedrørende de sorte vindmøllevinger sammen med en række energiselskaber og hollandske offentlige myndigheder, blandt andet regionen Groningen. Vindmølleparken i Eemshaven er ejet af RWE.
Traner og gæs undgik danske vindmøller
I 2020 gennemførte Vattenfall et omfattende forskningsprojekt om fugles adfærd omkring vindmøller i Nordjylland.
- Undersøgelsen viste, at fuglene i forsøget var meget bedre til at undgå at kollidere med vindmøllerne end forventet. Omkring 99 % af de traner og kortnæbede gæs, der flyver rundt i området, kunne undgå møllevingerne, siger Jesper Kyed Larsen.