Stikprøve afslører klima-negative solpaneler på det danske marked

Forskere på Aalborg Universitet har i en undersøgelse kigget nærmere på den positive klimaeffekt af typer af solpaneler, der kan købes i Danmark. .

I alt har forskerne haft tolv typer under lup.

Resultatet er ret nedslående, når man tager de klimavenlige briller.

Kun seks af solpanelerne har en tydelig positiv klimaeffekt. Det fortæller Kai Kanafani, der er adjunkt på BUILD Instituttet på Aalborg Universitet, til Avisen Danmark.

- Selv hvis de vender helt perfekt, altså stik syd, er CO2-aftrykket fra produktionen ofte så stor, at den klimagavnlige effekt ved at producere grønt strøm ikke kan nå at gøre klimaaftrykket positivt i løbet af solcellernes forventede levetid, siger han.

Undersøgelsen afslørede også, at det er vidt forskelligt, hvor mange år de tolv typer af paneler skulle producere strøm, før CO2-regnskabet blev positivt. Det bedste panel skulle kun producere i tre år, mens det mindst klima-positive skulle producere grøn strøm i 48 år, før produktions-udledningen af CO2 var indhentet.

I gennemsnit ville de tolv typer af paneler skulle producere i 25 år, før klima-regnskabet blev grønt.

Kai Kanafani understreger dog over for avisen, at resultatet ikke nødvendigvis er repræsentativt for det samlede solcellemarked. Det skyldes, at vi i Danmark importerer rigtig mange forskellige typer af solceller, og at forskerne kun har kigget på tolv af dem i en stikprøvekontrol.

{{ visitor.ipAccess.member.name }}

{{ visitor.ipAccess.corporateClient.name }}

{{ visitor.person.name }}

Stikprøve afslører klima-negative solpaneler på det danske marked

Medlemmernes egne nyheder

Mest læste

Job i fokus

Seneste nyheder

Udvalgte artikler

Udvalgte nyheder fra forsiden

Svensk batteriproducent i krise søger om konkursbeskyttelse

Vestas-ejet virksomhed får ny direktør

Nordea om Odsherred Forsyning: Derfor overtog vi ledelsen

Tabte ankesag om karteldannelse - nu venter tredje runde

Nordea vælter bestyrelse i Odsherred Forsyning

Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega


Thomas Meinert Larsen 10. marts 2022 19:28 Rapporter upassende indhold	Som jeg har forstået den anvendte metode, så er den ikke rimelig. Man har sammenlignet (ofte) kinesisk producerede solceller (baseret på meget kul), og så har man sammenlignet solcellernes elproduktion med den gennemsnitlige CO2-udledning dansk elproduktion (som jo allerede idag er ret grøn pga. mange vindmøller og solceller). Man burde jo sammenligne med CO2-udledningen i Danmark ved brug af fossil energi (hvilket jo er det reelle alternativ til ikke at etablere ny vind og sol)

David Svarrer 11. marts 2022 11:14 Rapporter upassende indhold	Selve artiklen er såmænd nok sandfærdig nok - at Kai Kanafani har lavet denne undersøgelse - og at han grangiveligt har nået disse resultater. Jeg vil bede dig om, Kai Kanafani, at følge med i denne her tankerække: 1) Lad os sige at du tager et solpanel, uanset mærke, effektivitet og andre kriterier. DU opgør prisen på det til et eller andet beløb, X. 2) Vi kan vel være enige om, at solpanelet skal monteres af en montør? 3) Vi kan vel også være enige om at den samlede pris består af panelets pris og montørens pris? 4) Montøren har i hvert fald to omkostninger: Den ene er eksterne udgifter - til bil og afskrivning, benzin, husleje til sit kontor, osv. - den anden er interne udgifter - han skal vel have noget at spise og drikke, og han har vel også husleje at betale derhjemme - og så skal han vel betale skatter og også betale egen bil og egne udgifter. Vi kan så dele alle disse udgifter op på samme måde, og sådan kan man blive ved. 5) Nu kommer så det sjove. Ethvert køb opløses i to komponenter: Energi og andre ting/services. Og det fortsætter helt ud i detaljerne, sådan at det hele ender med at være energi plus så små ting/services (ude i de næste, og de næste led osv.), at de er ubetydelige. Summen af det som udgør en samlet leverance's energi kommer meget hurtigt til at blive opløst i 99% energi og 1% af andre ting/services - som igen kan opløses i energi og igen andre (og endnu mindre ting/services). 6) Og alt dette betales der for, ud fra distributionen langs hele denne fødekæde af virksomheder og montører og handlere, skattevæsener, osv., og da energien jo er dén komponent man rent faktisk betaler for, kan man - uden hverken matematisk, fysisk eller energi-mæssig eller regnskabsmæssig eller CO2-mæssig fejl - opgøre hele salgssummen af solpanelet til at gå til energi. Hvis vi antog, at eksempelvis 80% af salgssummen af solpanelet går til energi og 20% går til andre ting, så får vi ikke den mest konservative opgørelse af CO2-udledningen for et givet produkt. 7) Nuvel - vi antager derfor at 100% af salgssummen går til den energi der går til at fabrikere solpanelet. Man kan købe forskellige former for energi - og hvis man køber finere former for energi (eksempelvis elektricitet), får man mindre energi for pengene, og man forurener dermed mindre. Så lad os antage at alle maskiner under hele processen med at fremstille solpanelet drives af fossile brændsler, og at vi taler om de værste former for fossile brændsler - eksempelvis crude oil - som skaber 2.3 kilogram CO2 for hvert kilogram Crude Oil der brændes af. Det er det rene svineri. 8) Nu kommer min udfordring til dig, Kai! Du kan ikke finde nogen som helst værre opgørelse af CO2, end at tage hele salgssummen (inklusiv moms - for momsen går til staten, som igen har udgifter til energi + andre ting - som igen opdeles i yderligere energi + igen andre ting osv.osv.) - og omsætter den til sort, fed, ulækker, CO2-pulsende forbrænding for alle pengene. 9) Derfor vil jeg spørge dig om du lige kan tage priserne på hvert af disse solpaneler, deres ydelser i kiloWatt, og give mig disse tal, så skal jeg give dig nogle ganske anderledes tal end dem du er vant med. Min opgørelse vil være baseret på selve solcellen i sig selv, under antagelse af at montagen koster det samme som solcellerne, og under antagelse af at det samlede anlæg koster ca. 4 gange mere end solcellerne selv. Så hvis du køber solceller for DKK 10,000 - så skal du købe for 30,000 MPPT, inverter, batteri - og du skal så købe for andre 10,000 kroner montage. Disse 50,000 vil jeg så omsætte til crude olie, opgøre mængden af Co2, og så kan vi begynde at kigge på solindfaldet. Jeg ville i Danmark sætte solindfaldet til 1700 timer per år. Der findes steder med 1900 timer per år - men lad os nu være konservative. Vi skal også opgøre effekten der indstråles. Det forekommer som en sinus-kurve - der ligger på ca. 900 Watt per m² om sommeren og 150 Watt om vinteren - altså - i gennemsnit 525 Watt. Vi skal også opgøre nytte-effekten - fordi det nytter jo ikke noget hvis vi genererer en masse strøm om sommeren som vi ikke bruger - og at vi om vinteren mangler strøm fordi der ikke er nok sol. Nytte-effekten kan vi sætte til 50%. Så opgør vi levetiden på solcellerne, og ganger op, og dividerer på de rigtige steder - og så får vi hvor mange kiloWatt-timer der reelt forbruges. Derudover får vi hvor mange kilo CO2 der er anvendt på produktionen. Vi kan dernæst omsætte den forbrugte (!) indstrålede effekt direkte til sparet CO2, på samme konservative måde, og så får vi et særdeles konservativt tal for CO2-fodaftrykket. Ethvert spørgsmål fra dig selv eller Thomas Meinert Larsen eller andre - er hjerteligt velkomment. SKriv endelig på ds@rain.yt - jeg arbejder med sol-energi (har arbejdet med det i 30 år) - og jeg skal vente med at fortælle hvad JEG tænker - indtil du/I har svaret. Venlig hilsen Skriv her - eller email til: ds@rain.yt David Svarrer

Erling Vindsböll 15. marts 2022 08:26 Rapporter upassende indhold	Kai Kanfani, kan du nu se til at give svar på tiltale? Hr. Svarrer har skrevet hvad der virker som et aldeles lødigt og sagligt kritisk indlæg hvor du jo kritiseres stærkt for hvad du har skrevet. Eller står din artikel ganske enkelt ikke til troende?

Henning Bo Madsen 15. marts 2022 09:27 Rapporter upassende indhold	Den elproduktion man sammenligner med er afgørende for om undersøgelsen kan bruges til noget. Hvis den danske elproduktion fra biomasse regnes for CO2 neutral, kan undersøgelsen ikke bruges. Solcellernes elproduktion er heller ikke alternativ til den gennemsnitlige årlige udledning for elproduktion i Danmark. Om vinteren er der stor elproduktion på vindmøller = 0 udledning, men solcellerne leverer næsten hele deres produktion i sommerhalvåret, hvor den erstatter el fra brændselsfyrede kraftværker. Om vinteren produceres el på kraftværker med udnyttelse af overskudsvarme til fjernvarme = høj udnyttelse af brændsel. Om sommeren når solcellerne producerer, erstatter de elproduktion på kraftværker, hvor det meste overskudsvarme sendes ud i havet omkring Danmark = lav udnyttelse af energi brændsel = større udledning pr. kWh.