23948sdkhjf

Klar, parat, start til en udrulning på 50.000 varmepumper om året

Af Klimarådets anbefalinger i rapporten "Omstilling frem mod 2030" fra juni 2017, og senest i statusrapporten fra februar 2022 fremgår det, at Danmark - for at komme i mål med grøn omstilling og 70-procents målet - har behov for forskellige elektrificeringstiltag, heriblandt omstilling fra olie- og gasfyr til varmepumper.

Samtidig har udviklingen i Ukraine og Regeringens ønske om at afvikle import af naturgas fra Rusland hurtigst muligt, betydet en stigende efterspørgsel på netop varmepumper. 

Varmepumpeindustrien - med medlemmer som DVI Energi, Vølund Varmeteknik, Panasonic og Enopsol – står spring for at levere varmepumper til danskerne. Og det kan gøres ret hurtigt. 

- Vi kan rimeligt hurtigt medvirke til at udfase naturgasfyret og erstatte det med individuelle varmepumper, siger Lars Abel, Sekretariatschef i Varmepumpeindustrien og tilføjer: 

- En udrulning af flere individuelle varmepumper kan iværksættes umiddelbart, og i modsætning til eksempelvis fjernvarme forudsætter det ikke flerårige investerings- og anslægsplaner.

Varmepumpeindustrien anslår derfor, at det er muligt at installere op imod 50.000 luft/vand eller jordvarmepumper i løbet af det næste års tid. Det vil være godt og vel en fordobling i forhold til det seneste år.

Men så omfattende en udrulning kræver en plan – og den ligger ikke lige for. Derfor har Varmepumpeindustrien henvendt sig til statsminister Mette Frederiksen med et godt tilbud. 

- Varmepumpeindustrien foreslår, at der straks muligt iværksættes en opgørelse og kortlægning af olie- og gasfyr i kommunerne. I første omgang peger vi på mulighederne for at udfase statens og kommunernes egne olie- og gasfyr, har Varmepumpeindustrien skrevet i sin henvendelse. 

- Herudover tilrettelægges en aktiv og systematisk konverteringsindsats, så alle bygningsejere af olie- og gasfyr automatisk får et tilbud om en hurtig og tryg konvertering til en varmepumpe. Det vil samtidig betyde behov for yderligere gunstige rammevilkår. Den overvældende interesse for den nuværende bygningspulje, hvor man kan søge om en økonomisk håndsrækning til eksempelvis at udskifte sit olie- eller gasfyr med en varmepumpe, understreger danskernes lyst til at omsætte de grønne ambitioner til handling. Håndværkerfradraget kunne samtidig målrettes den grønne omstilling, skriver Varmepumpeindustrien. 

Varmepumpeindustrien tilbyder samtidig at mødes med Klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen for at drøfte mulighederne for en hurtig udrulningsplan for individuelle varmepumper, oplyser Lars Abel.

- Når man fra politisk hold er klar til at prioritere indsatsen og træffe de nødvendige beslutninger, er varmepumpeindustrien derfor også helt klar til at hjælpe de danske boligejere med at sige et hurtigt farvel til deres olie- og gasfyr, fastslår Lars Abel.

Producenterne er klar

En udrulning af anslået 50.000 varmepumper på et år kræver jo, at man står med 50.000 varmepumper på hånden. Men det bliver ikke et problem. 

- Grundet den stigende efterspørgsel på varmepumper i løbet af de seneste år har flere af Varmepumpeindustriens medlemsvirksomheder i Danmark og udlandet allerede udvidet deres produktionsfaciliteter i betydeligt omfang, oplyser organisationen. 

Ifølge Varmepumpindustriens samarbejdspartnere blandt installatørerne vil der også være den nødvendige arbejdskraft til rådighed, ikke mindst når det tages i betragtning, at gasinstallationerne afvikles sideløbende. Der er i dag ca. 1200 veluddannede VE-godkendte varmepumpeinstallatører, som står klar til at installere de individuelle varmepumper.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091