23948sdkhjf

Grundfos forudser ”meget usikkert” 2022 efter salgsrekord

I 2021 satte Grundfos ny salgsrekord med en omsætning på 28,7 milliarder kroner. For det fulde år landede overskudsgraden på 11,1 procent svarende til 3,185 milliarder kroner. Justeret for poster der ikke er direkte relateret til driften af virksomheden, var Grundfos’ overskudsgrad på 11,4 procent.

Gennem anden halvdel af 2021 var Grundfos dog i stigende grad mærket af udfordringer med de globale forsyningskæder og de stigende priser på råmaterialer, energi og logistik. Dette lagde pres på Grundfos’ rentabilitet.

- Med vores rekordresultater har vi et stærkt afsæt til at gå ind i, hvad vi forventer bliver et udfordrende 2022. Invasionen af Ukraine er først og fremmest en tragedie for det ukrainske folk. De globale følger er vidtrækkende, og vi har valgt at sætte al forretning og produktion i Rusland på pause. Den stigende inflation og det yderligere øgede pres på globale forsyningskæder gør, at vi ser ind i et meget usikkert 2022, siger Poul Due Jensen, koncernchef og CEO i Grundfos i en pressemeddelelse, og fortsætter:

- Vi vil fortsat arbejde hårdt på at løse disse udfordringer i et tæt samarbejde med vores kunder og samarbejdspartnere. Vi vil også fortsat arbejde med vores ambitiøse mål om at levere på vores bæredygtighedsagenda og opfylde vores mål om at bidrage til at løse verdens vand- og klimaudfordringer.

Grundfos
mio. kr. 2021 2020
Nettoomsætning 28.733 26.340
Resultat af primær drift 3.185 2.606
Årets resultat 2.590 1.931
Balancesum 28.687 25.395
Egenkapital 19.407 17.501
Antal ansatte 20.154 19.221
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2021
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128