23948sdkhjf

Rådgiverkæmpe skal udvikle koncept-design for den elektriske infrastruktur på energi-øerne

Energinet har for tredje gang valgt Rambøll som samarbejdspartner på et projekt relateret til fremtidens energiøer

Energinet har valgt Rambøll til at udvikle et koncept for fremtidens energiø i Nordsøen. 

Det er tredje gang at Rambøll udpeges som samarbejdspartner på et projekt relateret til energiøerne. Denne gang skal Rambøll udvikle et koncept design for den elektriske infrastruktur, og arbejdet vil i første omgang tage cirka et halvt år.

- Vi er glade for den tillid, Energinet har vist os ved at tildele os opgaven, og vi ser frem til at fortsætte det meget gode samarbejde om at sætte fart på den bæredygtige omstilling i Danmark, siger landechef for energi i Rambøll Danmark, John Ammentorp og fortsætter:

- Vi er meget tilfredse med samarbejdet med Energinet og ser frem til i fællesskab at udvikle og designe fremtidens energiløsninger og teknologier, siger John Ammentorp.

Det er som sagt tredje opgave med energiøerne, som Rambøll vinder. Rambøll har også ansvaret for at kortlægge og anbefale mulige kabelruter for strøm fra energiøen ved Bornholm, ligesom virksomheden også er miljørådgiver på projektet.

Dansk eksportsucces

Rambøll forventer, at de danske investeringer i energiøerne vil blive fremtidens grønne eksportsucces.

- Det er vores klare forventning, at de løsninger og koncepter, som skabes, vil kunne blive et eksporteventyr for Danmark. Vi ser nemlig at flere andre lande planlægger lignende visionære projekter inden for offshore wind. Og da vi er tidligt ude af starthullerne, står vi rigtig godt positioneret i Danmark, siger landechef for energi i Rambøll Danmark, John Ammentorp og fortsætter:

- Samtidig vil Danmark også kunne eksportere den grønne brændsel. En analyse foretaget for Dansk Energi af Rambøll, viser, at i det mest ambitiøse scenario vil Danmark kunne eksportere grønne brændstoffer til udlandet for cirka 22 til ca. 36 milliarder kroner i 2030. Så det er bare med at komme i gang, siger landechef for energi i Rambøll Danmark, John Ammentorp.

Artiklen er en del af temaet Energiøer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094