23948sdkhjf

A2Sea henter prestigefuld ordre

Fra foråret 2013 indsætter A2Sea sine to specielbyggede jack-ups Sea Jack og Sea Worker til installation af 160 stk. 3,6 MW Siemens SWT-3.6-107 møller til offshore vindmølleparken Gwynt y Môr.
Den nye store vindmøllepark Gwynt y Môr, som ligger ud for den nordwalisiske kyst, vil kunne producere grøn energi nok til at dække strømbehovet fra ca. 400.000 hjem.

- Hos A2Sea er vi utroligt glade for at kunne være med til at sikre installation af møllerne på dette projekt for RWE i forhold til deres planlægning. Vi er stolte af, at vi her kunne præsentere en fartøjsløsning, som er utrolig robust og gennemprøvet til dette store projekt, som samtidig sikrer optimal udskibning og logistik fra den planlagte udskibningshavn. Det giver stor effektivitet – og vi forventer en smidig projektafvikling som følge heraf, udtaler Jens Frederik Hansen, administrerende direktør for A2Sea.

Hos kunden, RWE renewables, er projektdirektøren Toby Edmonds også ganske tilfreds;

- Kontrakten med A2Sea sikrer os, at vi kan overholde vores tidsplan og mål med at kunne levere ren grøn energi fra 2013. De to fartøjer fra A2Sea skal installere vindmøller, generatorer og vinger samtidig med, at vores eget fartøj installerer fundamenter. Vi forventer, at den første vindmølle vil kunne producere strøm i 2013.

A2Sea har installeret mere end halvdelen af Nordeuropas havvindmøller, og det danske firma ser frem til at kunne bidrage til endnu et stort projekt:

- Samarbejdet med RWE npower er foregået i et åbent og tillidsfuldt forum, hvor udviklingen af løsninger har haft højeste prioritet og har drevet kontraktprocessen. Kontrakten er udviklet med nøje respekt for det operationelle setup, hvor A2Sea’s erfaringer har bidraget til at klarlægge muligheder og taget højde for eventuelle risici. Aftalen giver netop A2Sea frihed og mulighed for at kaste alt vores erfaring og knowhow ind i planlægningen, og det er i høj grad i denne planlægning, at rammerne om en succesfuld udførelse etableres, slutter Jens Frederik Hansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063