Carbon Capture – potentialer og udfordringer
Klimaloven fra 2020, som er vedtaget af et stort flertal i Folketinget, forpligter os til at reducere CO2-udledningen med 70% inden 2030 og sikre CO2-neutralitet inden 2050. Indfangningen af fossilt CO2 fra store punktkilder og deponering af det i gaslommer i Nordsøen og på land, eksempelvis ved Gassum i Jylland, ses som et middel til at opnå målene, og flere projekter har fokus på at afklare og demonstrere, hvordan det kan gennemføres. Herunder projekterne GreenSand og Bifrost.
Er der tale om CO2 fra afbrænding af biogent materiale som biogas, køkkenaffald eller planterester, samler interessen sig om, hvordan man kan genbruge den ”grønne” CO2 og ved en reaktion med brint fra vedvarende kilder som sol og vind skabe yderligere metan igennem opgradering af biogas - eller grønne brændsler som metanol: Power-to-X. Brændsler, der bliver nødvendige at tilvejebringe, for at vi kan omlægge den tunge trafik på de lange strækninger til lands, til vands og i luften. Projekterne Power2Met og GreenCem er blandt dem, der fokuserer på det.
I den mosaik, som skal danne grundlaget for fremtidens energimæssigt bæredygtige samfund, indgår Carbon Capture Utilisation and Storage (CCUS) som et vigtigt element. Men for den enkelte CO2-aktør, hvad enten han/hun er producent eller forbruger af CO2, kan det kan være vanskeligt at gennemskue, hvilke tiltag der kan betale sig nu og på længere sigt.
Har man for eksempel et biogasanlæg, giver det så mening at opsamle CO2 med henblik på at genbruge den? På biogasanlæg er koncentrationen af CO2 relativt høj, og energiforbruget pr. indfanget enhed er lavere end ved industrirøggas. Men samtidig er affaldsstrømmen i et biogasanlæg meget forskellig, afhængig af den biomasse, som stoppes i anlægget - og det har indflydelse på CO2’ens kvalitet. Der er samtidig høje krav til renheden af CO2, når den skal bruges i en efterfølgende proces, så rensningen skal være på fødevare-kvalitets niveau. Skal CO2’en bruges til fremstilling af grønne brændsler på stedet, skal der sikres plads rent fysisk til produktionen og logistikken omkring den – inklusiv elektrolyseanlægget, hvis ikke brinten kommer udefra. Hvis brinten produceres lokalt, er det som regel nødvendigt at opstille tryktanke til brinten. Og endelig skal forsyningen af vedvarende energi være god, da den både skal drifte biogasprocessen, CO2-opsamlingen, elektrolyseanlægget og forarbejdningen/tryksætningen.
Har man en industrivirksomhed med CO2-udledning, giver det så mening at opsamle kuldioxiden til genanvendelse? Koncentrationen af CO2 i røggas er typisk lav og kan være helt nede på 10-11%.
Det betyder, at energiforbruget ved CO2-fangst bliver meget højt – i visse tilfælde en fordobling i forhold til selve industriprocessen. Desuden kan det være svært at finde fysisk plads til Carbon Capture i et eksisterende virksomheds-setup, hvis CO2-fangsten ikke skal påvirke hovedproduktionen. Og endelig skal forsyningen af vedvarende energi være god, da den både skal drifte industriprocessen, CO2-opsamlingen, elektrolyseanlægget og forarbejdning/tryksætning.
Parametrene, som indgår i beslutningsgrundlaget, inkluderer myndighedskrav og afgiftsstrukturer, adgang til grøn strøm og andre råvarer, markedsforhold og afsætningspotentiale, produktionskapacitet og flaskehalse, geografisk placering og infrastruktur. En væsentlig udfordring pt. er, at den nuværende lovgivning favoriserer, at man lagrer CO2 i undergrunden, og ikke at man bruger den i grønne brændstoffer, hvor den jo erstatter fossile brændstoffer. Der skal regnes på, hvordan man løser den problematik, samtidig med at man når de politiske målsætninger omkring CO2-reduktion.
De tekniske forudsætninger for opsamling, lagring og anvendelse af CO2 er tæt på at være på plads. Men for den enkelte aktør er dansen omkring kulstofmolekylet meget mere end teknik. Her er brug for økonomiske beregninger og modeller – foruden en vis portion pionerånd. Men opgaven skal løses, da CO2 er en helt afgørende del af ligningen frem mod et mindre klimabelastende samfund.
Artiklen er en del af temaet Klumme.
