23948sdkhjf

De skal udvikle Danmarks nye udbudsmodel for havvind

I juni blev regeringen og et bredt flertal i Folketinget enige om at udvikle en ny dansk udbudsmodel for havvind. 

Energistyrelsen har valgt Cowi til at se på sådan en ny udbudsmodel, og det skal blandt andet ske ved at kigge mod udlandet.

Cowi vil derfor kortlægge fordele og ulemper ved forskellige udbuds- og koncessionsmodeller i henholdsvis Tyskland, Belgien, Holland, Storbritannien og USA.

På baggrund af dette internationale overblik vil Cowi, med yderligere input fra et bredt udsnit af aktører i industrien, komme med forslag og anbefalinger til en tilretning af den nuværende model hen imod en mere fleksibel model, der understøtter højere hastighed i udbygningen.

- Sammen med havvindindustriens aktører har Cowi længe været dybt involveret i at etablere 'best practices' og modeller, der kan accelerere havvindudbygningen i både Danmark og Europa på en intelligent måde. Derfor er vi også meget glade for, at Energistyrelsen har betroet denne vigtige opgave til os, siger Jan Behrendt Ibsø, direktør i Cowi for Renewables.

Den nye udbudsmodel for havvind-projekter skal dog ikke kun sikre høj hastighed. Cowi er også blevet bedt om se på, hvordan danske havvindudbud kan opstille konkurrence-kriterier, der kan sikre øget bæredygtighed i projekterne. Målet er også at sikre bedre integration med energisystemer som PtX projekter og el-transmissionssystem samt øge værdiskabelsen.

COWI skal aflevere sine anbefalinger til Energistyrelsen i september måned i år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109