Klumme: Finanslovsforslaget har ingen nye midler til innovationsområdet
Hvad nytter det at have universiteter i verdensklasse og en vision om at blive verdens mest veluddannede befolkning, hvis ikke det samtidig sikres, at den nye viden bliver forankret i nye virksomheder, arbejdspladser, produkter og serviceydelser?
Modelfoto/Colourbox.
De sidste ti år er de danske forskningsmidler først og fremmest blevet brugt til at opbygge ny viden på universiteterne, mens kun en mindre del af forskningsmidlerne er brugt til videnspredning, der sikrer, at den nye viden og teknologi bliver anvendelig for de danske virksomheder.
Udviklingen fortsætter med det nye finanslovsforslag fra regeringen. Der er ikke flere midler til de områder, der arbejder med at få viden i arbejde hos virksomhederne, mens forskning på universiteter og professionshøjskoler får et løft.
- Kun en lille del af forskningsmidlerne er de sidste ti år brugt til videnspredning. En problematik man også kender fra resten af Europa. Derfor taler man om ”dødens dal”, som er vores mangel på evne til at få omsat ny viden til innovation hos virksomhederne. Det nye finanslovsforslag forholder sig ikke til problemet, men fortsætter med kun at tænke langsigtet og sikrer ikke de nødvendige ”her og nu-initiativer”. Skuffende, mener direktør i GTS, Ragnar Heldt Nielsen og han fortsætter:
- Samtidig er det utrolig ærgerligt, at der ikke er afsat penge til den nye innovationsstrategi, som er et godt og nødvendigt initiativ, som vi havde forventet os rigtig meget af.
Færre får glæde af forskning
Alle alarmklokker ringer i forhold til Danmarks muligheder for at klare sig i den internationale konkurrence, og derfor er Ragnar Heldt Nielsen meget forundret over, at regeringen i sit nye finanslovforslag reelt har nedprioriteret indsatsen for at få viden i arbejde:
- De danske virksomheder klarer sig dårligt på de parametre, der handler om at udvikle nye produkter og serviceydelser, og derfor er der brug for en særlig indsats på innovationsområdet, der kan medvirke til at løse dette problem, siger han.
- Med globaliseringspuljen blev der i 2010 og 2011 lagt et markant højere ambitionsniveau for GTS-institutterne. Det har blandt andet finansieret to nye institutter og en markant øget indsats for at nå ud til flere små virksomheder. Med forslaget til finanslov tager regeringen luften ud af denne offensiv – og vi risikerer at færre virksomheder får glæde af forskningsbaseret viden, siger Ragnar Heldt Nielsen.
