23948sdkhjf

Bølgekraft: Der skal investeres rigtigt

Ny rapport sætter rammer for forskning i bølgekraftteknologier.
Bølgekraft er fremtidens vedvarende energikilde, og som et af de mest ambitiøse EU lande, når det kommer til bølgekraft, er det essentielt for Danmark at afdække, hvorledes investeringer i sektoren på bedst mulig vis kan placeres. Det mener Alliancen for Grøn Offshore Energi.

I forlængelse af regeringens energiaftale fra 2012, hvor der er afsat 25 mio. kr. specifikt til bølgeenergi, har Alliancen for Grøn Offshore Energi fået udarbejdet en rapport af internationalt format, som anbefaler hvilke teknologier Danmark og EU fremover bør støtte, for at fremme udviklingen af bølgeenergi og dermed skabe rammerne for flere arbejdspladser samt et renere miljø.

Rapporten, som hedder Ocean Energy Technology Study, er forfattet af DanWEC, og den gennemgår de mest lovende teknologier på internationalt plan, som har potentiale til inden for en overskuelig fremtid at bringe bølgesektoren det afgørende skridt videre mod kommercialisering.

Rapporten anbefaler, at de danske forskningspuljer indenfor bølgeenergi bør støtte:

1. Grundlæggende forskning som kan udlede forbedrede og mere økonomiske bølgeenergiløsninger.
2. Demonstrationsprojekter til forbedring af kerneområder som komponenter, energiomformning, forankring, elektriske sammenkoblinger og tilslutning til nettet.
3. Samarbejder og partnerskaber indenfor sektoren, som gennem deling af resultater kan medvirke til at løse kerneproblemstillinger og dermed skabe synergieffekter for støttemidlerne.

Overordnet anbefaler rapporten desuden, at regeringen fortsat støtter bølgesektoren på alle niveauer i bestræbelserne på at skabe en sektor, som på en gang sikrer mange nye arbejdspladser og ren energi i stikkontakterne.

Ifølge Alliancen for Grøn Offshore Energi rummer bølgekraft potentialet til at levere 15 procent af Danmarks samlede elforbrug og vil kunne genere 20.000 nye arbejdspladser frem til 2050.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079