23948sdkhjf

Varmedom kan blive fatal for små barmarksværker

Ny dom fra Vestre Landsret kan få fatale konsekvenser for danske barmarksværker, hvis vedtægter ikke er blevet tinglyst på forbrugernes ejendomme.
Vestre Landsret har netop frifundet et nordjysk ægtepar for at betale 58.079 kr. af restgælden på det gasfyrede forbrugerejede varmeværk i Veddum-Skelund-Visborg, fordi varmeværket ikke havde tinglyst vedtægterne på ejendommen. Det skriver Sn.dk.

Det nordjyske varmeværk er langt fra det eneste danske varmeværk, der ikke har husket at tinglyse leveringsbetingelserne, og det kan få alvorlige konsekvenser for flere varmeværker. Ifølge avisen kan omkring 40 tidligere forbrugere ved Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk nu kræve udtrædelsesgodtgørelsen refunderet.

- Det vil ruinere os, derfor undersøger vi muligheden for at føre sagen til højesteret, siger formand for varmeværket, Niels Jørgen Godskesen, til Sn.dk.

Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk vandt sagen i byretten, men tabte i landsretten, der lagde mere vægt på den manglende tinglysning, end den praksis som Energitilsynet, Energiklagenævnet og Ankenævnet på Energiområdet anvender. Det skrive SN.dk.



Kommenter artiklen (4)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094