23948sdkhjf

Ny direktør for Vand og Spildevand i Hofor

53-årige Brian Hansen er fra 1. januar 2023 udnævnt til direktør for Vand og Spildevand i Danmarks største forsyningsselskab, Hofor, og kommer dermed til at stå i spidsen for kerneforretningen.

Den nye direktørs primære opgave bliver at sikre stabil forsyning, at udbygge og sætte nyeste teknologier i spil, så Hofor klimatilpasser og udvikler kloge løsninger for sine otte ejerkommuner.

At sikre sundt drikkevand til en hel hovedstad og håndtere spildevand i en tid udfordret af flere og flere skybrud og oversvømmelser kræver solid faglig indsigt og erfaring, og det er netop hvad den nye områdedirektør bærer med sig.

Det skriver Hofor i en pressemeddelelse.

Efter syv år som planchef for Vand og Spildevand i Hofor er Brian Hansen rekrutteret internt til stillingen. Han har ledet og udviklet et forretningsområde i rivende udvikling til at sikre hovedstadsområdets afløbssystem mod klimaforandringer og beskytte hovedstaden mod skybrud.

Det handler blandt andet om nye projekter i samarbejde med andre parter - som for eksempel skybrudssikringen af Enghaveparken sammen med Københavns Kommune og etableringen af Kalvebod Skybrudstunnel, som bliver bygget de kommende år i samarbejde med Frederiksberg Forsyning.

Opgaverne har dækket gennemgribende renovering af Hofors vandværker, vandledninger og kildepladser, hvilket blandt andet skal sikre blødere vand til gavn for københavnerne og miljøet er andre store projekter, der er på vej. 

Før Hofor var Brian Hansen næsten 15 år i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, senest som centerchef med det overordnede ansvar for strategier og planer på hele teknik- og miljøområdet - fra trafik over affald til klima og miljø. 

Herunder også Københavns Kommunes spildevandsplan, klimatilpasningsplan og skybrudsplan. Arbejdet med implementering af disse har også fyldt meget efter skiftet til Planchef i Hofor i 2016.

I privaten bor Brian Hansen på Amager med sin hustru i gåafstand fra jobbet i Hofor.

Artiklen er en del af temaet Navnenyt.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094