23948sdkhjf

Brand har stadig konsekvenser for raffinaderi

Lørdagens brand på Crossbridge Energys raffinaderi betyder, at der stadig er et stykke vej til, at anlægget er tilbage ved fuld produktion.

Til Fredericia Dagblad oplyser ejeren, Crossbridge Energy A/S, at planerne for genopstart af de anlæg, som sikkerhedsmæssigt blev lukket kontrolleret ned, er undervejs. Raffinaderiet forventer at kunne genopstarte produktion her indenfor de kommende dage.

Pressechef hos Crossbridge Energy Torben Øllegaard Sørensen forklarer, at anlæggene skal køres langsomt op i drift på grund af tryk og varme – og noget skal måske renses først.

Også hvad angår de anlæg, som har lidt skade under branden, er planlægningen af reparationsarbejdet kommet langt. Men det forventes at tage lidt længere tid, før disse anlæg er fuldt ud klar til drift igen, da det skal undersøges, hvad der har lidt skade, og så skal der skaffes nye dele og skiftes el ud.

Siden branden lørdag 17. december har raffinaderiet kørt på lavere blus, hvilket naturligt har indflydelse på driften og dermed også produktionen.

- Den er væsentligt nedsat, oplyser pressechefen.

Lagerkapaciteten på raffinaderiet har dog betydet, at Crossbridge Energy allerede få timer efter branden kunne genoptage udleveringen af flydende brændstoffer,

Lørdagens brand opstod, da et af raffinaderiets mange anlæg sprang læk, og brændbar væske sprøjtede ud. Væsken var så varm, at den selvantændte og desuden flød ud på jorden, så der var risiko for, at ilden skulle sprede sig.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113