23948sdkhjf

Ny udbudsportal viser vej til lokale energiø-opgaver

En ny portal skal vise bornholmske virksomheder vej til opgaver på Energiø Bornholm

I løbet af foråret lancerer Nationalt Center for Grøn Energi en spritny udbudsportal målrettet lokale bornholmske bygge- og servicevirksomheder.  

Potalen vil indeholde oversigter og nyheder om udbud og afledte opgaver fra det store anlægsprojekt.

Bag initiativet står Nationalt Center for Grøn Energi, der blev sat i verden sidste år som et af Danmarks otte erhvervsfyrtårne, som blandt andet er etableret for at skabe grøn erhvervsudvikling på Bornholm som led i øens kommende energiø.  

- Udbudsoverblikket skal bl.a. give de lokale virksomheder et overblik over, hvornår der planlægges udbud, hvilke typer opgaver der planlægges, hvornår det forventes, at det planlagte arbejde skal udføres, og hvilke kompetencer, der er behov for, for at kunne byde ind på opgaverne, siger projektleder og Katrine Brandt-Andersson, udviklingskonsulent i Center for Regional Udvikling under Bornholms Regionskommune. 

Nationalt Center for Grøn Energi 

Etableret i 2022 som et af Danmarks otte erhvervsfyrtårne - og er en erhvervsdrivende fond, der arbejder på at gøre Bornholm til dansk knudepunkt for viden om og udvikling af grøn energi, teknologi og erhvervsudvikling. 

Medio 2023 skifter centeret navn til Baltic Energy Island.

Konkret skal centeret: 

  • Udvikle erhvervsmulighederne i forhold til den kommende Energiø Bornholm med 3 GW havvindkraft.
  • Afsøge mulighederne for Bornholm som Østersøens grønne transporthub - og bl.a. undersøge muligheden for et bornholmsk Power2X-pilotanlæg. 
  • Fortsætte udviklingen af Bornholm som test-ø, hvor lokale, nationale og internationale aktører udvikler fremtidens energiteknologi. 
  • Etablere et Residential College (i Rønnes gamle Elværk) for studerende og forskere fra DTU, og andre universiteter og uddannelsesinstitutioner. 
  • Etablere af dataplatform for opsamling, lagring og deling af relevante måledata.

Bag centeret står 20 partnere i form af private virksomheder, offentlige aktører og erhvervsklynger - bl.a. Ørsted, Simens Gamesa, Danfoss, Haldor Topsøe, Energinet, Rønne Havn, Bornholms Regionskommune, DTU, Campus Bornholm, Offshore Center Bornholm, Copenhagen Capacity, Skovgaard Invest og Maritime og Logistics Innovation Denmark.

For at undgå forveksling med et andet erhvervsfyrtårn, skifter centeret navn til Baltic Energy Island. 

Midlerne til opstarten af Nationalt Center for Grøn Energi - 27,2 mio. kr. - kommer via Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fra EU's REACT-midler,  "grøn og digital genstart" efter COVID-19-pandemien. 

Kilder: Erhvervsfremmebestyrelsen, Nationalt Center for Grøn Energi og Energiø Bornholm

Hun fortæller, at udbudsportalen vil samle relevant information om udbud, opgavetyper, tidsplaner, viden om koncessionsvindere, afledte opgaver og andet.

- Det er fortsat tidligt i processen omkring Energiø Bornholms etablering, så der er en del information om udbud, tidsplaner, processer og andet, som endnu ikke er afklaret. I slutningen af 2024 vil der forhåbentligt være nærmere afklaring. 

Bedre klædt på til energiøen

Udover udbudsportalen har øens virksomheder to andre målrettede tilbud, som kan ruste dem til bygge- og serviceopgaver på det store anlægsprojekt, som skydes i gang i løbet af 2024, når de første vindere af de store udbud af energiøprojektets landanlæg og havvindmøllepark er fundet. 

Det ene tilbud er Klar til Energiø, som giver lokale SMV'er adgang til at søge anlægstilskud til investeringer, opnå ISO-certificeringer og opkvalificering til opgaver på energiøen og andre store offshore-projekter på Bornholm. 

Det andet er Business Center Bornholms tilbud om skræddersyede opkvalificeringsforløb for øens virksomheder indenfor blandt andet opkvalificering, klimaregnskab og certificering samt juridiske kontrakter, code of conduct (forretningsmæssigt adfærdskodeks) og kravsspecifikation. 

Første virksomhed får penge til investeringer i at blive Klar til Energiø Bornholm

Artiklen er en del af temaet Energiøer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.906