Dansk vindenergi klar til vækstpause
Med otte gazelle-kåringer i træk er Dansk Vindenergi blandt landets hurtigst voksende virksomheder, men den niende kan blive svær at nå.
Men her stopper festen måske for denne gang. Virksomhedens seneste vindmølle er installeret i 2010, og uden nye vindmøller er det svært at vokse markant. Virksomheden forventer derfor nulvækst i 2012.
Det betyder dog ikke, at Dansk Vindenergi er færdigudviklet. De to ejere, brødrene Niels og Ove Mejlholm, venter nemlig på muligheden for yderligere vækst.
- Vi arbejder på flere projekter og har konkrete planer om opstilling af nye vindmøller. Vi er klar til at investere, og vi har kapital, så det skulle kunne lade sig gøre. Timingen afhænger bare lidt af, hvor og hvornår vi får de nødvendige kommunale tilladelser, siger Niels Mejlholm til Børsen.
Dansk Vindenergi ejer p.t. 24 vindmøller, som gennemsnitligt producerer strøm svarende til 14.000 husstandes årlige forbrug.