Pyrolyseanlæg skal gøre Tårnby Forsyning energineutral inden 2030
Klima og energi fylder meget i forsyningsbranchen, og hos Tårnby Forsyning ser man hele tiden på, hvordan selskabet kan blive energi- og CO2-neutralt. Et af de nye værktøjer, der skal bruges til at nå målet om at blive energi- og CO2-neutralt, er et pyrolyseanlæg, der skal opføres på renseanlægget i Kastrup.
Pyrolyseanlægget vil fungere som en stor ovn, der kan være med til at omdanne spildevandsslam fra renseanlægget til et bæredygtigt gødningsprodukt. Slam fra spildevand består primært af organiske stoffer som afføring, madrester, papir og plantedele, og med det nye anlæg vil disse efterladenskaber fra de cirka 43.000 indbyggere i Tårnby i fremtiden gøre mere gavn end tilfældet har været hidtil.
Det skriver forsyningsselskabet på sin hjemmeside.
Skovbunde i mange hundrede år
Som det er i dag, bliver slammet kørt ud på landbrugsjord, men den praksis har den negative sideeffekt, at der er stoffer i slammet som medicinrester, tungmetaller og PFAS. Der er grænseværdier på disse stoffer, og grænseværdierne begynder at nærme sig et niveau, hvor det ikke kan køres på landbrugsjord.
Derfor har Tårnby Forsyning allieret sig med firmaet AquaGreen, der har specialiseret sig i pyrolyseanlæg. Det kommende anlæg skal placeres i en 600 kvadratmeter stor bygning på renseanlægget.
Pyrolyseanlægget sørger for, at spildevandsslammet bliver bearbejdet. Anlægget vil ved hjælp af en opvarmning på 650 grader kunne omdanne 50 procent af massen til biokoks, mens den resterende del omdannes til gas, hvor blot 50 procent af denne mængde udledes som CO2 igen ved forbrændingen.
Klaus Bäckström Nielsen er spildevandsingeniør i Tårnby Forsyning og har sammen med sine kolleger været med til at søsætte projektet i Kastrup. Han fremhæver særligt ’cabon capture’-biproduktet fra forbrændingsprocessen, der kaldes biokoks.
- Den helt åbenlyse fordel ved vores kommende pyrolyseanlæg er, at PFAS vil forsvinde fra slammet. Og så vil vi få det her biokoks, som kan bruges i skovbrug. Det kan binde sig til skovbunde i 500-1000 år, og det er godt for klimaet, siger Klaus Bäckström Nielsen.
Gevinst på både klima og pengepungen
Udover den grønne besparelse, som giver udslag i CO2-regnskabet, er der også en økonomisk gevinst for Tårnby Forsyning.
- I dag betaler vi for at få kørt slam væk, men når vi får bygget pyrolyseanlægget, skal vi ikke længere betale for det, men i stedet kan vi faktisk få nogle penge ind ved at sælge det her biokoks. Samtidig reducerer vi antallet af afhentninger til en tiendedel. Det er også godt for klimaet, når der skal køre færre lastbiler til og fra vores renseanlæg, siger Raymond Skaarup, der er direktør i Tårnby Forsyning.
Ekstra fjernvarme fra 650 grader varm ovn
Den høje varme i pyrolyseanlægget på op imod 650 grader skaber en stor varmeudvikling, som kan bruges til opvarmning af eksisterende bygninger.
- Vi kan for eksempel bruge varmen fra pyrolyseanlægget i vores bygninger på renseanlægget, men også sende det til videre ud i fjernvarmenettet, siger Klaus Bäckström Nielsen.
Pyrolyseanlægget hos Tårnby Forsyning bliver det tredje i rækken, som AquaGreen etablerer på dansk grund. Det første blev bygget i Odsherred, og det var samtidig den første af sin slags i hele verden.
- Vi er rigtig glade for udsigten til at få et så højteknologisk anlæg, der bidrager til den grønne omstilling. Med det kan vi være med til at sikre, at PFAS og andre miljøskadelige stoffer som for eksempel medicinrester ikke ender i naturen, siger Tårnby Forsynings bestyrelsesformand Einer Lyduch.
Stolthed hos leverandør
Hos AquaGreen ser direktør Henning Schmidt-Petersen frem til, at virksomheden skal til at bygge endnu et pyrolyseanlæg.
- Vi er stolte af at kunne hjælpe Tårnby Forsyning med at beskytte grundvandet og reducere CO2-udledningen. Anlægget har en kapacitet, der er 50 procent større end kapaciteten på de anlæg, vi har installeret i Odsherred og på Fyn. Derfor glæder det os, at Tårnby Forsyning, ved at investere i vores løsning, er med til at understrege vigtigheden af, at vi passer på vores miljø og klima, siger Henning Schmidt-Petersen.
