23948sdkhjf

2011 - Et godt år for offshore vind

LORC kunne onsdag som de første i verden præsentere et overblik over el-produktionen fra individuelle havvindmølleparker. Generelt var 2011 et godt år for havvind.
Hvor meget strøm producerede Horns Rev 2 i 2011? Via en helt unik indsamling og præsentation af den egentlige energiproduktion på hver enkelt havvindmøllepark, præsenterede LORC’s videncenter onsdag et samlet overblik. Det dækker indtil nu 70 % af verdens offshore mølleparker – nærmere bestemt alle parker i Danmark, Finland, Tyskland, Irland, Norge, Sverige og Storbritannien.

De nye data på LORC’s videncenter, LORC Knowledge, viser også, at 2011 var et godt år for offshore vind. Den såkaldte kapacitetsfaktor – som er et udtryk for den reelle produktion i forhold til den maksimalt mulige – lå for en lang række havvindmølleparker langt over de generelt forventede 40 %.

Data på LORC Knowledge viser, at mens kapacitetsfaktoren historisk har ligget på 34,12 %, lå den i 2011 på 36,33 %. Og to mølleparker har nøgletal over 50 %. Det drejer sig om den flydende testvindmølle i Norge, Hywind Demonstration, og den tyske havvindmøllepark Alpha Ventus, som med en installeret kapacitet på 60MW producerede 267,03 GWh i 2011 og dermed opnåede en kapacitetsfaktor på 50,8 %.

Af danske havvindmølleparker var det i 2011 Horns Rev 2, som scorede højst med en kapacitetsfaktor på 49,69 %.

Værd at vide:
På LORC Knowledge kan man gratis hente alverdens informationer om samtlige havvindmølleparker i verden. Alt lige fra installation, over drift og reel produktion til informationer om teknologi præsenteres i et let overskueligt og meget brugervenligt format. Dataindsamlingen dækker alle mølleparker, der producerer energi eller er under installation. Se mere på Offshore Wind Farms Map .

LORC Knowledge er del af LORC Viden- og Testcenter, som aktivt arbejder for at etablere en samlet viden og en række konkrete testfaciliteter, som skal gøre teknologien og dermed den grønne offshore energi billigere.


Om LORC:
LORC er en erhvervsdrivende fond, som er etableret af nogle af vindindustriens vigtigste spillere. LORC har til formål at medvirke til at skabe ny grøn vækst og arbejdspladser i Danmark med udgangspunkt i et videncenter og i de testfaciliteter, der etableres i Lindø Industripark. LORC Viden- og Testcenter arbejder desuden for at etablere et Nyt Nationalt Partnerskab for offshore vind.
Læs mere om: LORC
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082